SKO(i. 2å3 medens der forøvrigt fra fogderiets samtlige herreder afsættes trævirke. Disse bemærkninger gjælder naaleskogene. Men ogsaa løvskogen og da fornemmelig ekeskogen, som enden værdifuldeste løvskog, har størst udbredelse i den østlige del af amtet; ikke alene er det areal, den indtager, betydeligere end længer vest, men ogsaa dens vækst er her aabenbart triveligere og reproduk- tionen stærkere. Lister fogderi er som berørt fattigt paa skog. Skulde de bygdelag i Lister fogderi, der har overskud af trævirke, forsyne dem, som for en del eller ganske mangler skog, er det tvilsomt, om der fra— fogderiet kunde udføres trævirke. Den tid vil neppe være meget fjern, da de fornemmelig i de indre dele af Lister fogderi forekommende skoge vil være util- strækkelige til at afhjælpe kystdistrikternes skogmangel. Skogen kommer vel igjen efter hugsten, men paa grund af maaden, hvorpaa den er hugget, er gjenvæksten ofte utilstrækkelig til at danne tæt skog, og lyngen, som en lystaalende plante, ud- breder sig inden de glisne skogbestande; alt eftersom lyngen vinder udbredelse, hindrer den mere og mere træfrøet i-at spire eller komme i berørelse med jordsmonnet, og skogene bliver saa- ledes stadig mere og mere glisne, medens lyngen i samme grad tiltager i udbredelse og frodighed. Lyngen kvæler ikke alene skogvæksten, men hindrer ogsaa græsset i at spire; for at raade bod paa dette onde, laa det nær forhaanden at afsvi(le dette plantedække, som man ansaa for skadeligt. Det viste sig ogsaa, at græsvæksten i de første aar efter afsvidningen øiensynlig opfriskedes. Men efter nogen tid, da de ved brændingen opstaaede askebestanddele var udludede, og jords- n1o11net som følge af afsvidningen end yderligere var gaaet til- bage i frugtbarhed, udbredte lyngen Sig atter, hver gang ledsaget af endel ungskog, som, da jordbunden ved bræn(lingen var bleven modtagelig for besaaning, let spirede frem; ungskogen vilde i mange tilfælde, om den var bleven levnet tid til at skyde i veiret, sluttet sig sammen og dannet tæt skog, og man vilde da ved skog istedenfor ved ild have kunnet sætte en stopper for lyngens udbredelse, da den ikke taaler den stærke skygge, der er herskende i en tæt opvoksen skog; men dette medtog for lang tid. Man fandt det lettere atter at svide af det hele dække, og derved fik man mange steder ødelagt al vegetation, og tilligemed plantedækket blev mulden opbrændt. Paa denne vis er efterhaanden de store heiestrækninger, der nu enten er rent nøgne eller sparsomt forsynede med forkrøblede furutræer, opstaaede. Den stærke brug af havnegangene, der især ligger i skogen og i de paa heierne forekommende myrstrækninger, indvirker ska-
