248 1.1ST1ÐH os MAN1)A1.s ‘mT. Af granen abies orientalis var et træ ved Kristiansand, som i november 1883 havde en høide af 9 m. og i brysthøide holdt 62 cm. i omfang. Dette træ, som flere gange har havt over 62 cm. lange topskud, har givet spiredygtigt frø. Den sibiriske ædelgran (abies piChta) kan vokse i Kristiansand, -hvor der findes et træ, som i november 1883 var 9 m. heit, og hvis stamme i brysthøide holdt 44 cm. i omfang. I l874 var dette træ kun 4.8 m. høit, og de fire sidste topskud havde til- sammen en længde af 1.9 m. I 1878 var det 7.2 m. høit med 39 cm. omfang af stammen. Af den gran, som kaldes abi(=s pinsapo, findes et stort eksem- plar i Kristiansand; det var 5.3 m. høit. Stammen havde et Omfang af 47 cm., og kronen ved basis en diameter af 4.39 m. Det kaliforniske træ, uWel“lington“ia gigautea, kan vokse ved Kri- stiansand. Paa gaarden Myren ved Kristiansand var et eksem- plar, som i november 1883 var 5.56 m. høit, og i 2 fods høide havde stammen et Omfang af 1lO cm. Den egte kast(mie, (:a9tanea res(:a, findes paa mange steder ved syd og vestkysten, saaledes ved Kristiansand. Sl(0g01lS aI“eal. Skogens nuværende areal er ikke opmaalt, og de nedenfor angivne tal for skogenes udbredelse er rent skjøns- mæssige. Som oftest er tallene kommet istand paa— den maade, at folk med kjendskab til hei-redet har angivet, hvor stor del af arealet der antages at være dækket af skog. Skogenes bestand er selvfølgelig meget forskjellig efter hugsten og efter beliggenheden, høit til fjelds eller ud imod havet. Det største skogareal, furuskog og løvskog tilSammen, skulde det store og høitliggende herred Aase1—al have, uden at det dermed er sagt, at disse skoge er de værdifuldeste; thi væksterligheden og beliggenhe(len er jo ikke den bedste i dette herred. I forhold til arealet skulde Gyland have den meste skog i Lister fogderi. I Mandal fogderi er det de vestlige kystherreder, Spangereid, Sønd1—e Undal og Halsaa og Hartma1—k, som har mindst skog; ellers er Mandal fogderis herreder i det hele ikke ugunstig stillede. Sandsynligvis er skogarealerne i Søgne og Oddernes for store i nedenstaaende tabel, medens de i nogle herreder som Øvrebø, Hægeland, Bjelland og Grindum maaske er for smaa I dele af Lister fogderi, som Liknes, Fjotland og Siredalen er skogene reducerede, og fleresteds er der mangel paa trævirke. Det er især tilvirkningen af tøndestav, hvortil baade stort og smaat virke kan anvendes, som har bidraget til i disse egne at for- mindske skogforraadet.
