Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/258

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

SKOG. 245 Foruden den almindelige ek. stilkeken, forekommer (l-rueek, 7“GIZPk (gIIWRV“CllS s-essil(flora) almindelig ved sydøstkysten af amtet. Den er her meget sjeldnere end stilkeken og findes kun blan- det med denne eller andre træer, aldrig i ren samskog. Paa de steder langs kysten, hvor begge arter vokser sammen, maaske fornemlig mellem Arendal og Mandal, findes ikke sjelden en hel del mellemformer, der er fremkomne ved krydsning af begge arter. Ekeskogen var i ældre tid, da træerne havde stor anvendelse til bygning af skibe, en stor herlighed. I 1562 blev det forbudt at udføre ek fra Lister og Agde- siden af fremmede; kun norske og danske undersaatter fik lov til at hugge og udføre ek til Danmark. Faa aar senere fik lensherrerne befaling til a-t opkjøbe alt eketømmer og forbyde udførsel, indtil behovet til bygningen af et slot tilhørende kongen (Aakjær slot) var tilfredsstillet. Ekeskogdriften blev saaledes paa den tid næsten et konge- ligt monopol. . Bønderne ansøgte om at faa sælge eketømmer til Holland, men dette negtedes under paaskud af, «at skogene ei aldeles skulde forbruges og edelægges» (cfr. Norske rigsreg. II, pag. 553). Endelig blev det tilladt at sælge til fremmede det eketømmer, som man huggede i egen skog, dog ikke længere end 12 alen (Rigsreg. II, pag. 672). Et reskript af 16de december l590 siger, at eketømmer, som udføres til udlandet, maa ikke være længere end l2 alen «fra rod til top». Man har vistnok omgaaet loven paa den 1naade, at man hug de største eketræer fra l6—26 alen lange og I—1lf4 alen i kan- ten til 12 alens Stokke til udskibning (Rigsreg. III, pag. 147). Senere omgik man bestemmelsen paa den maade, at skibene sagdes at gaa til Danmark; men de reiste i virkeligheden til Holland, Tyskland eller andre lande. Et a-abent kgl. brev af l3de november 16()O forbød til slutning bønderne dette To aar efter tilstedes det bønderne paa Agdesiden frit at udføre eketømmer, hvorhen de vilde. og siden den tid hører man ikke stort om ekeskogene, der nu blev overladt til sine respek- tive eiermænds frie behandling. Ekebestanden i de offentlige skoge har været behandlet som stubbeskog, og ved Salget har barken som regel givet det største udbytte og saaledes været anseet som hovedprodnktet. Det er kun faa eketræer i amtet, som vokser paa saa dyb og kraftig jordbund, at de kan blive til stort og værdifuldt virke. Langt hyppigere vokser eken paa mindre god jord, hvor den forholdsvis tidlig standseri Væksten. Paa saadanne steder maa den helst forynges ved rodskud i en yngre alder, og a-fkastningen vil