244 I.1STER 0G i1ANn‘u.S A51’I’. hjemførte fra skogen eller udmarken og plantede hjemme ved husene. I Siredalen findes saadanne baade paa nævnte gaard Fint- land og paa den et par kilometer nordenfor liggende gaard Jos- dal — tilsa-mmen 4 i antal. I modsætning til, hvad der er tilfælde i Setesdalen, findes ikke gran i Siredalens hele øvre del. Nogen overgang af gran herfra til Ryfylke vilde derfor have været mindre sandsynlig selv om grændsefjeldene havde været meget lavere og smalere. Men ikke engang fra trakten om Tonstad kirke og fra Lundevatn, hvor dog gran findes, og hvorfra lave dalsænkninger fører over til Dalernes vel beskyttede dalfører og videre til Jæderen, har den magtet eller havt tid til at udbrede sig længere mod vest-. Under sin udbredelse vestover gjennem Lister og Mandals amt har granen ikke som i saa mange andre egne af vort land havt dalstrøg eller lune beskyttede fjordbredder at følge, tvert- imod ligger dalene og de mellemliggende heier og aaser, der bliver høiere, magrere, nøgnere og veirhaardere, jo længer man kommer vestover, netop paatvers af dens indvandringsvei. Dette har sinket og hindret dens fremgang meget. Lister fogderis heielandSkaber hører til de simpleste og mag- reste egne i vort land. Granen hygger sig ikke der, og planteren foretrækker i vore dage furuen som mere skikket for jordsmon og klima. Nede ved sjøkanten, hvor forholdene i flere henseender er bedre, hvor der gives lave eider og tverda1e, mødes granen af havstormene, som er dens natur imod. Listerkysten er desuden lige fra Lindesnes meget sønderskaaren og de mellemliggende halvøer meget veirhaar-de. Granen har ikke kunnet finde sig nogen plads dernede;i hele Lister fogderi findes den i vildtvoksentle tilstand kun paa et eneste sted, nemlig ovenfor Flekkefjord, saa nær den ytre fastlandskyst som 12 km., men just her gjør fastlandet en stor indbøining med amtets største ø, Hitterøen, til forland. Med Lister fogderi begynder rækken af de meget skogfattige fogderier. Hvor der endnu findes barskog i fogderiet, er det furuen, som er omtrent eneraadende, og hvis evne til at nøie sig med daarlig jord, daarligt lænde og ondt veir har ydet den uundværlig bistand. Den har da heller ikke som granen ladet sig standse i Siras dalføre, men vandret videre gjennem land- skabet Dalerne til Jæderen, som den — at dømme efter de overmaade talrige i almindelig hugsthøide afkappede fururødder- der findes overalt i myrerne — ganske har opfyldt og holdt besat lige ned til havstranden, indtil den ved hugst atter blev fordrevet.
