Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/250

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

V‘ZEKSTL1VET. 237 baltiCus, samt følgende: sodaurt (salsola kali), en saftig, uanselig plante med stive brodder i Spidsen af bladene, den vakre strand- .fladbelg (lathyrus maritimus) med blaagrønne blade og stængler og store rødviolette blomsterkroner, videre den eiendommelige strand- tistel (eryngium maritimum) med de graagrønne, læderagtige og stiv- tornede blade og med blaa blomster i hovedlignende samling, samt en art frøs(ierne (thaliCtrum minut-) med fine, bregnelignende blade og talrige gule, uanselige blomster. — Der, hvor sandstrækningerne er mere stenede, vil man paa Lister ogsaa træffe endel andre planter, som rublom (draba inCana) og et star ((—arex in(“urva). ’ Paa vaadere sand vokser arter som gul vandsoløie (rammculus sceleratïus), bundet smaaarve (sagina nodosa) med hvide, forholdsvis store blomster paa de fine stængler og den før nævnte rad1bla linoides; paa lignende lokaliteter er den lille til aurikelfamilien hørende CBI2tllIl(’ltllt-S’ minimus funden i Halsaa og enkelte andre steder i amtet. Ved de smaa vand1øb og i brakvandspytter paa Listerstranden vokser flere arter vandaks O)otamogeton pusillus, perj’oliatus, gramineus, natans og polygon“(fbl&ius) samt de smaa planter elatine he.randra og hydroCotyle vulgaris. Den sidste har skjoldformede blade og rød- lige blomster. I brakvandsansamlinger vil en liden lysegrøn vandp1ante med linjeformede sagtakkede blade, naja“s marina, ogsaa kunne findes. De tre sidste planter hører alle til landets sjeldne arter. Paa myrerne nær stranden paa Lister findes de før nævnte planter, malaxc29 paludosa, lobelia dortmanna, den vakre, blaa gent‘iana pneumon(mthe og pilularia globulij’era og flere andre, som f. eks. den sjeldne vandportulak (peplis portula) og endel græs, som catabrosa aguati(—a og græssenes konge, eluekongen (glyCeria aguatiCa), der kan blive 2V2 m. høi. En saa artsrig sandstrandsflora og med et saa stort antal sjeldne planter som den nu beskrevne findes ikke noget andet sted i amtet; hist og her kan man vistnok træffe en eller anden af de 11æV111(c“ sjeldne arter, men de optræder ikke samlet som paa Lister. V(ekstlivet paa øerne. Øerne udenfor amtets kyst har i det store og hele taget samme vegetation som strandene paa fast- landet. Store dele af øerne er dækkede af lyng, paa andre steder stikker det nøgne berg op. Enkelte af øerne er skogklæ(lte, andre mangler trævegetation. De mange sauer, som beiter paa øerne, har den mærkelige indflydelse paa plantevæksten, at enaarige arter efterhvert for- trænges. Da disse afbides af faarene under græsningen, vil de ikke kunne sætte frø og bliver paa den vis ude af stand til at saa sig ud.