Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/245

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

232 x.1sTER oG MANnA1.S Amt skogen, men kan dog, særlig i amtets østligste del, forekomme i saa stor mængde, at den næsten kan siges at være skogdannende. Efter stærk hugst eller skogbrand i furuskogene vil den ofte i flere aar fuldstændig optage marken. Den kvæles dog efter en tids forløb, idet furuen ved sin stærkere høidevækst overskygger den. Paa de lavere liggende myrer vil man ogsaa ofte kunne se store og tætte bevoksninge1— af svartor (alnus glutinosa) mer eller mindre opblandet med graapil. Begge disse kan her opnaa en ganske usædvanlig størrelse. “ Ha.9selen ((“orylus avellana) er hyppigst omkring Kristiansand og Mandal, hvor den i lierne og urerne er almindelig mellem skogtræerne. Foruden de nævnte træer og buske findes i amtet ogsaa alm, krossved og langs den yderste kystrand kristtorn (ilex a1]ui- j’olium) med de røde bær og de stive, glinsende og tornede blade; i Mandal kaldes denne plante beinvid. Spredt i kystegnene findes ogsaa barlind (ta.rus baCeata), et lidet naaletræ med bær- lignende, røde frugter. VækS“tlivet i varme stenurer. I stenurer, som vender mod solen og ligger lunt til for vinden, kan der om sommeren være en brændende hede. Har disse urer passe heldning og fugtighed nok, vil de kunne drive frem et forbausende rigt planteliv. I Lister og Mandals amt er de østlige urer rigere paa planter og i det hele frodigere end de vestlige. Som eksempel paa en ur, der har særlig rig plantevækst, kan nævnes Skraastaduren i 0ddernes. Mest karakteristisk for urerne er især de kuldskjære løv- træer, som netop her har sit rette voksested. I ly af dem vokser ofte en rig buskvegetation af vilde roser-, mispel (Cotoneaster), kross- ved (viburnum opulus) med de gulhvide, ovenpaa flade blomster- samlinger, og naar det ikke er for langt fra kysten, bergfletten eller epheu (“hedera heliɔC), som ved hjælp af sine heftere klatrer henover stenene, samt viv(mdelen— (loniCera periclymenum) med de 5 cm. lange, gulrøde, vellugtende blomster. Af særlig interesse er de mange arter af bjørnebæ-r, tornede buske med sorte bær og oftest hvide blomster, som er saa karakteristiske netop for denne del af vort land. Af urter, som findes i disse urer, skal først nævnes en del almindeligere planter, som den vellugtende m-yske (asperula Odorata) med bladkrandse opefter stængelen og hvide blomster, pirkum (hype- rieum g’ll(l(l7’(lTlg2llllTll og pev;fbratam), skogs-alat (laCtuCa muralis), ham- ma(l (lampsana Communis), hvilke to sidste hører til de kurvblom- stredes familie. Endvidere den vakre skogvikke (vi(—‘ia silvatira) med de hvide, blaa-aarede og vellugtende blomster, liUe-komPal