VAiKSTLIVET. W 231 træder det stive børstesiv 6uncus sguarrosus), myrklæg O)edi(”ularis silvati(—a) og undertiden den sjeldne mala.ris paludosa, en liden plante, som hører til marihaandfamilien. Paa denne slags lokali- teter kan man i amtets sydvestlige del ogsaa undertiden træffe en af vore vakreste og sjeldne søterot-arter ((;entiana pneumonanthe), hvis store, klokkelignende blomst er mørkeblaa med grønne striber udvendig. r I skogtjernene gjenfinder vi de samme planter som i hei- vandene, dog kommer der en del andre arter til,— saaledes nykkjeblom-, i Siredal kaldt nykkjeblokka (nymphæa alba) og de gule vandliljer, nykkjegull (nuphar luteum), hvis blade og blomster svøm- mer paa vandoverfladen. Desuden vokser her begge arter aaborr- grus (isoé?tes laCustris og erhinospo-ra), den bitte lille litorella laCustris, som hører til kjæmpefamilen, hes-tehale (hippuris vulgaris), prikle eller vandsUerne ((;allitri(—hel o. fl. Ved tjernbredderne er der ofte en krans af sumpplanter, som el1;esnel(len (egu‘:Ls-etum “fluviafile), der ser ud som en tynd, trind og nøgen stilk, det høie statelige græs tagrør O)hragmites Communi.s) med den svære dusk af blomsteraks i toppen og mamzagræsset (gly(—er-ia .flaitans). Endvidere staar her de høie star, (*arex ampullaCea og 1xesi(—afla og lave stararter indimellem, som 1“a-rem .fllijormis, stellulafa, l1?mosa O. fl., samt my-rull (eriophorum vaginatum, angusfi- j’olium og, i omegnen1af Kristiansand, eirophor-Hm gracil(); desuden findes ge1ldd:1sk (naumbe1rgÞia thy-r-S—iZflora) med de hængende fine, gule blomsterklaser og vandgro (ali-S—ma planfagoj, flere siv etc. Net-op ved saadanne vandbredder er det ogsaa, at den før nævnte cla- dium mar‘is(?us er fundet ved Kristiansand. I den sydøstlige del af amtet er ek(Zn skogdannende. Ba.ade sommer(Zken (guer(“us pedun(“ulata) og vi)2tereken (g2t(’Wl’(“ll-S sessiliflora) findes her; den sidste er dog indskrænket til kystegnene og har ringe udbredelse, sammenlignet med sommereken. Paa grund af den stærke skygge, som ekens tætte løvværk kaster, er bundvegetationen i ekeskogene fattig om sommeren. Om vaaren derimod kan der, før knopperne er udsprunget, trives ikke saa faa vaarplanter i ly af ekeskogen; da kan bunden paa sine steder være dækket af et broget blomstertæppe af k-m“tsymra eller hvidt-(Þi.9 (a“nemone nemorosa), blaa violer og ialfald i de østlige dele af amtet af blaa:;eis ((memone hepati(—aj med flere andre. Af større botanisk interesse end ekeskogene er de stærkt blandede ekekrat, som findes paa stra-ndklipperne eller i urer og lier i amtet. De træer, som paa disse lokaliteter vokser sammen med eken, er foruden furu og birk især aSp, rogn, ener, hassel og paa særlig gunstige steder ogsaa ask, løn, lind, apall, heg, slaape, asall og hvidtorn. .4spen Ó)()])lIZ2t.S’ tremula) findes hyppig spredt iblandt furu-
