23O I.1sTER 0G MANDALS AMT. og Mandals amt. Derimod er en af vort lands sjeldnere planter, den vakre stræve (hiera(Wium aurantiacum 13 glaucescen.sË) med de gyldent røde blomsterkurve, fundet fleresteds i birkelierne i amtetsl indre. W — “ Den væsentligste del af naaleskogen i amtet er furuskog. Far-uen er et nøisomt træ, som tager tiltakke med en tarve- lig jordbund, ligesom den kan taale at leve, hvor det er noksaa veirhaardt. Paa de tørre sandmoer er den saaledes det eneste træ, som kan danne skog, og helt ude ved kysten kan man ogsaa træffe paa den, her dog ofte med en eiendommelig og knudret vækst.. Granen optræder i de indre egne i amtets østlige del, men savnes i nærheden af kysten; dens udbredelse er nøiere omtalt i afsnittet om skog. Naaleskogene har her som ellers i landet en meget tarvelig flora. Paa furumoerne især er bundvegetationen overmaade sparsom. Er skogen tæt, er bunden ofte helt nøgen, kun dækket af de nedfaldne naale; er skogen mere aaben, findes her foruden lav en del mosearter og især lyng. — Hvor jordsmonnet er gunstigere, .og helst hvor terrænet har en passe heldning, er naaleskogsfloraen noget rigere. Her træffer man f. eks. de bedste b1aabærbakker, og paa saadanne steder trives planter, som den lille, mest én-blomstrede skogsOer)1e (tri(mtalis europæa), flere arter vinter-grøn eller perleblom (pyrola rot1mdij’olia og se(“1mda, undertiden ogsaa pyrola me(lia) og det lille, fine naar-islegras (linnæa bo-realis) med de to lyserøde, nikkende og vellugtende blomsterklokker. Fremdeles findes her bregnearter, som de to for vestkysten karakteristiske bjørnekam-b (bleehnum spi(“(mt) og bergtelgm (polysfiChum oreopteris) samt endel græs— og .s-tar-arter. Paa skyggefulde steder i skogene er paa et par steder i amtet den sjeldne .fllgZ(37’(’(Z(3 (neottia nidus avis) fundet. Sit navn har den faaet deraf, at rodstokken af ud- seende minder om et fuglerede. I Vennesla og ved Flekkefjord vokser i naaleskog ogsaa en anden sjelden plante, snylterod (mono- tropa hi)—suta). Paa myrlændte steder pleier vegetationen at være adskillig rigere end ellers i naaleskogene. Her viger furuen ofte pladsen for 1øvtræer, som birk, or og seljebuske, ligesom skogbundsfloraen faar flere nye arter-. Paa enkelte, ikke altfor vaade, stederi myrerne er der gjerne et friskt grønsvær af græsarter, som svin- gel (festu(?(1), banke (m“ia), jinng-rus (nar(lus sfriCta), blaatop (molinia (“(I3I’iIZ8(l) og sø(lgras (gly(“eria), eller star-arter som varer m1lgaris, sfellulata, oe(Yeri og irrig“a. Paa andre steder kan man finde planter som de under heimyreme nævnte: soldugg, klokkelyng, ly(“opo(lium— imm(latum, mine og nælgfi“o-arterne. Foruden disse op-
