Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/223

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

2lO LISTER OG MANDALS AM’I’. Strækning i Telemarken, ca. 6 kvadrat1nil, og har der drevet rensdyravl. Der er regnet følgende udgifter for aaret: 2 røgtere .... kr. l 600.00 Hjælp ved kalvning » 100.00 Ekstrahjælp . . . » 400.00 — “ —-—-— —— kr. 2 100„0O Leie, renter og skatter .... » 800.00 Administrationen anslaaes til. . . » 300.00 Sum udgifter“ “3*2(lÖÏ)(l- De første beitestrækninger blev indkjøbt l876, og ved nye indkjøb er de stadig øget.’ Den 7de mai 1885 kjøbtes 235 ren, der vaaren 1886 anbragtes paa beite, hvilken bestand i 189O var øget til 9O0 a 1000. Ved en ulykke ødelagdes imidlertid vaaren 1890 ca. 600 ren, saa at der kun blev tilbage 347 dyr. Tan1renbestanden øgedes imidlertid, saa at der i februar 189ti ialt var ca. 16O0 dyr, og ved kalvning antoges bestanden i l896 yderligere øget med 400. saa den ialt ansloges til ca. 2000 ren. Tidligere betaltes kr. 30.00 pr. storren og kr. 20.00 til kr. 25.00 for 3—aars ren. I 1895 solgte man rensdyr for kr. l6.00 pr. dyr. Gaar man nu ud fra en øgning af bestanden ved kalv- ning af 4O0 dyr om aaret, og at man sælger halvparten af disse, ca. 200, til en pris af kr. 16.00 pr. stk., giver dette en indtægt af kr. 3200.00, som dækker udgiftsbudgettet, og desuden er der et overskud af 2OO dyr à kr. 16.00 = kr. 3 200.00. Efter dette skulde bedriften være meget lønnende. Herved maa bemærkes, at endel ren gaar tabt, dels ved ulykkestilfælde og dels derved, at de forvildes eller slutter sig til andre hjorder, eller undertiden skydes som vildren. Der er derhos en del vanskeligheder forbundet med rensdyrhold. Det viser sig ogsaa her, at det er vanskeligt at holde renflokken inden visse felter, saa krav paa skadeserstatning let opst-aar for tilgrændsende beiter og slaatten En vanskelighed ligger —ogsaa deri, at renflokke med for- skjellige eiere, naar afstanden mellem dem ikke er for stor, kommer sammen og da kun med besvær og med store omkost- ninger atter kan skilles. I de seneste aar har rensdyravlen i Telemarken vist sig meget lønnende. Lensmanden i Aurland, som i 189O havde havt ren i 1O aar, oplyser at have havt et ganske godt udbytte af dem. Foruden det aarlige udbytte var renflokken taget adskillig til i a11tal, saa