Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/218

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

I—’AiDRIFT. 205 Udenfor Vanse synes man at være enig om, at hesteavlen ber grundlægges paa fjordhesten, og hestene i amtet er mest fjordheste og blandinger. Der kjøbes ogsaa lidt heste fra Danmark og fra Østlandet omkring Kristiansand. Faa1“. Amtet viste sig ved tællingen i l9O0 at have 28 92l faar; antallet viste sig i Mandal fogderi at være aftaget med 5077 og i Lister fogderi med 3822. Dele af amtet synes særlig skikket for saueavl, og som senere omtalt udleies aarlig i Siredalen beiter til tusender af fremmede faar. Antallet af faar burde vel under disse omstændigheder snarere tiltage end aftage i amtet. Faarene er af forskjellig beskaffenhed, men Siredalen med sine udmærkede beiter har de bedste faar. Det er i Siredalen mange velstelte, lubne, jevnt gode faar, som møder frem til skuerne. Men ellers indtager faareholdet ikke nogen fremskudt plads i Lister fogderi. Der er enkelte strøg, som Viragsbygden i Bakke sogn tilligemed nogle andre bygdelag, hvor man steller godt med sine faar og har en ganske vakker indtægt af disse. Flere af amtets bygder er godt skikket for faarehold, og naar man kom til at fodre og behandle disse bedre, vilde nok faarene paa mange steder hævde sin plads ved siden af vore andre husdyr. Af forædlede faar — blandinger af cheviot — findes en del i Øvrebø, Øislebø, Holme, Bjelland og Grindum, Vanse, Nes og Hitterø; dog er antallet af dyr af bedre race ikke betydeligt. Faareavlen er af vigtighed paa Listerlandet. I begyndelsen af det nittende aarhundrede indførtes til Lister franske vædere; hvilket dog neppe har øvet nogen almindelig indflydelse paa de oprindelige faareslag. Senere er krydset med cheviotfaaret, og efter denne er der ret vakre dyr. Listers oprindelige faareslag ligner tautrafaaret, fra øen Tautra ved Trondhjem. Der er mid- dels fin uld, og kjødet er godt. Listerfaaret er usædvanlig frugt- bart To lam er det almindelige, og tre-fire er ikke sjeldne, saa faareflokken vokser raskt. Om faarene ytrer Holm i sin beskrivelse: «Faarene, kaldet Souer, ere af en slet Art, de blive klippede 2 Gange om Aaret, nemlig Høst og Vaar. Her findes nogle, som har tillagt sig engelske Faar, saasom ved Bragedee og ved Gaar- den Stousland i Mandals Amt, paa Lister i Lister Amt.» I Stavanger amt, især paa Jæderen, har i den sidste mands- alder faareavlen vist sig lønnende. Vinteren er der kort, og faarene kan en stor del af vinteren nære sig selv ude. l England var (“n tid et godt marked for faarekjød, og senere er Kristiania by