F.“EI)RII—”I’. 19 1 sti-ækkelige; derimod har de i Bjelland og Grindam ikke tilstrække- lig sommerbeite. “ I Aa-S“eral er hjemmehavnene som regel gode og tilstrækkelige; i Søndre (rIId(Il og Nordre Undal er de saa nogenlunde tilstrække- lige, knappe paa de gaarde, som ligger i da-len, men gode paa- heiegaardene. I Vanse er hjemmehavnene daarlige paa det flade Listerland, taalelige paa heiegaardene; de er tilstrækkelige i Hei-red og Lyngdal. I Spi12d er de ut-ilstrækkelige, i H(egebostad ikke overalt til- strækkelige; i FZjotland er hjemmehavnene gode og tilstrækkelige I LiZmes er de fuldt tilstrækkelige paa heierne, men i dalen ikke. I Fe(le er de saa nogenlunde. I Nes og Hitterø er de indskrænkede, i Bakke er de som regel tilstrækkelige, i Siredalen er de tilstrækkelige og gjennem- gaaende bra. Der er en hel del herreder, som ingen fjeldbeiter har, saaledes: .R(l)l(Zø-S’ll7l(Y, Tz;eid. ()ddernes, Halsaa og Hartmark og kyst- herrederne overhovedet. I de midtre herreder har de en del ud- slaatter paa heierne og en del myrhø, men egentlige fjeldbeiter har kun .—laseral af herrederne i Mandal fogderi. I Aaseral er fjeldbeiterne og fjeldslaatterne gode og i den vestlige og nord- vestlige del af herredet er der store og gode driftebeiter, som leies bort til sauebeiter. Ogsaa endel heiegaarde i Bjelland har beiter. Om kystherrederne i Lister fogderi, Vanse, Spin(l, Nes og Hitteren gjælder det ogsaa, at de ingen fjeldbeiter har. Fede har tildels gode fjeldbeiter i den sydøstlige del. I Bakke er der heieslaatter i den øvre del paa begge sider af Siredalsvatn. Holland har gode og vidtstrakte fje1dbeiter og fjeldslaatter paa de øverste eller nordligste gaarde i herredet, og Siv-edalen har store og vi(ltstrakte beiter, som de leier bort til driftekarer i Stavanger amt, som kommer did med sauer i tusenvis. Det vil heraf sees, at det er Siredalen, Fjot]and, Aaseral og for en del Hægebostad og Bjelland herreder, som har gode havne- gange, men ellers er de i de andre herreder utilstrækkelige for behovet og ofte tarvelige; de ligger ofte i skog, mange steder er lyng ikke alene den forherskende, men næsten havnegangenS eneste plantevækst. Lyngvæksten skriver sig maaske fra den almindelige, fra ældre tider nedarvede, skadelige lyngbrænding, navnlig i Lister fogderi. Sæterbrug er kun almindeligt i enkelte dele af amtet og har størst betydning i Siredalen og Aaseral. Fjeldene giver kun nogenlunde tilstrækkelig havn, og man finder, at det svarer bedre regning at holde kreaturerne hjemme,
