Jo1u)BnUG. 159 skogløst agerbrugsdistrikt, over hvilket stormene fra tre sider uhindrede farer ind fra havet. I almindelighed er jordsmonnet her ikke af særdeles god be- skaffenhed, men mager jordbund kan, især i nærheden af kysten, gjøres frugtbar paa grund af den rigelige adgang til taug Den grove «stilketang», som fornemmelig kastes op under stærke storme om vinteren, ansees bedst passende til at nedpløies til gjødning for korn, og den fine knop— og bladtang til overgjødning samt til poteter. Forøvrigt lægger man al taug i kompost med jord, naar den ikke straks kan føres paa ageren. Naar man gjødsler flere gange efter hinanden med taug uden at veksle med kreaturgjødsel, faar kornet tilbøielighed til at gaa i lægd og bliver mindre kjernefuldt; poteterne bliver ligeledes mindre gode, det vil sige, de bliver løse. Kornavlen har længe været hovedsag og kvægavlen bisag paa de nær kysten liggende gaarde. Jordsmonnet i amtet er da af forskjellig beskaffenhed og bliver paa mange steder at betegne som sandblandet muldjord paa sand og aur. I dalsænkningerne og paa heiegaardene er der ofte sten og aurblandet muldjord og myr; paa sine stederi kystherrederne er jordsmonnet ikke daarligt i forsækningerne. saaledes sort.muldjord paa rød aur eller paa glacial aur og mo- rænegrus, men der er paa de fleste steder lidet af det, idet de største strækninger af landet er optaget af golde klipper. I Mandal fogderi er der i kystherrederne ogsaa mange steder god jord, men af ringe udstrækning, gjemt inde mellem knauserne. De største arealer af ager og eng ligger ogsaa her mest i dalene paa begge sider af elvene. Jordbunden er ogsaa her i almindelig tør, sandig og af naturen mager, dog ofte flad, sten- fri og som følge deraf letbrugt. Heiegaardene har, som berørt, ofte bedre jordsmon end dalgaardene, idet der paa heiegaardene er muldjord paa en mindre udvasket undergrund, men saa er jorden her tyngre at rydde og drive end det flade land i dalene. Antal j01’(Ib1’ug. Jordbrugene er meget udstykkede i Lister og Mandals amt. Hvis det, somi matrikulen kaldes et gaardsnummer, op- rindelig har været én gaard eller ét jordbrug for sig selv, er de gamle gaarde i Lister og Mandals amt udstykkede til over det firedobbelte. Lister og Mandals amt har efter matrikulfortegne1sen 2 150 gaardsnummere. Ved udgangen af 1890 var der, ifølge opgaver ved folketællingen 1ste januar 1891, 9681 jordbrug, naar der som jordbrug regnes alle brug, hvor der i 1890 var saaet noget- uden hensyn til brugets størrelse, altsaa ikke blot hvad der kan
