Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/170

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

JORDBRUG. I57 i det hele ikke særdeles stor, undta-gen der, hvor store felter bestaar af løse afleininger, som paa Lister. De andre bergarter, gabbroerne eller noriterne eller, om man vil, labradorstenene optræder ved kysten i nøgne knauser og koller og gjør indtryk af at være et meget goldt land, men de forsænkninger, som findes i gabbrolandet, er tildels ret frugt- bare, og landet er ingenlunde saa fattigt paa dyrkbar jord, som man faar indtryk af, naar man færdes langs kysten. Særlig synes de herhen hørende noritbergarter at være rigere paa fos- forsyre end graniterne, og man har i grændselandskaberne i Heske- stad i Stavanger amt gjort den erfaring, at de kjør, som beiter paa gneislandet, er udsat for at blive benskjøre, medens de, som gaar paa gabbrolandet, er kvit denne sygdom, hvilket skulde have sin grund deri, at gabbrolandet indeholder mere apatit eller fosforsur kalk, saa at kjørene faar tilstrækkelig af den fosforsure ka1k til at danne sine ben, medens gneislandet ikke skulde have til- strækkelig fosforsur kalk at afgive til de planter, som tjener kreaturerne til føde. Den saakaldte hornblendegranit eller banatit, saaledes som den optræder i Spind, danner et i det hele taget temmelig vildt klippeland med trange “dale og meget smaa brug med faa heste, hvor ageren bearbeides med spade, hvor høet ofte skjæres med sigd, og hvor kvinder bærer korn og hø og ligesaa g;jødsol i kurve paa ryggen. Det er vistnok saa, at dyrkningslandet hos os ikke er fremkommet ved den direkte forvitring af det faste fjeld i under- grunden, men det meste dyrkbare land er aur, sand, glacialt grus, tildels ler, som er ført fra sit oprindelige leiested, men ikke destomindre er det dog det faste fjelds beskaffenhed, som fra først af betinger det dyrkbare lands konsistens og beskaffen- hed. Allerede af den geologiske bygning med gammel gi-anit, grundfjeld og gabbro er det givet, at Lister og Mandals amt ikke kan give nogen særdeles frugtbar jordbund, og dette amt og Nedenes amt er trods sin sydlige beliggenhed og trods det, at store strækninger ligger lavt, de amter i landet, som forholds- vis til areaIet har de mindste strækninger agerland. Nedenes amt har kun 0.4 pct. af arealet dækket med ager og Lister og Mandals amt 0.8. De nævnte bergarter giver, hvor de ikke ligger yderst mod havet eller langt op mod høifjeldet, godt skogland, og der er tildels i dalførerne endogsaa meget god væksterlighed, og Mandal fogder-i med et areal med 41 pct. skog er gunstigere stillet end Lister fogderi med kun 14 pct. — Ler forekommer paa flere steder i elve og bækkeleierne, men i almindelighed under mægtige lag af grov og ufrugtbar gi-us,