14O I.lSTER OG MAN1)AI.s AMT. tydeligt elvedrag, der desuden optager tilløb fra en hel del smaa- vande paa grændsen mod Bjelland og Grindum herreder. Lauaa kommer fra Sestetjern i Kvinesheia, gjennemstrømmer Laukrodalen og danner afløb for en hel mængde smaavande paa dette fjeld. Espe(lal.sb(ek, der danner afløb for Bergstølvatn samt Øvre og Nedre Espedalsvatn, gaar ind i Ly-ngdal herred, hvor den falder i Lyngdalselven. Desuden falder saavel i Lygna som i Lygne en mængde s1naabække, hvoraf mærkes: Galteb(ek, der danner afløb for Krok— og Galtevatn i Kvi- nesheia.] “ Lygna kommer, som før berort„ fra Hægebostad herred ind i Kvaas sogn i Lyngdal. I Kvaas sogn løber den mellem steile og trange fjeldsider som en eneste fos, indtil den naar sletten ved Kvaas kirke. Den har ovenfor KvaaS kirke et fald af over 3O m. med steile bredder. Midt i fossen og oppe paa selve stupet ligger et overordentligt stort kiledannet klippestykke, Kvaassteinen. Det ligger med eggen ned og staar fast mod begge elvebredderue. hvorved dannes to spidsbueaabninger, hvorigjennem elven styrter ned. Selve stenen tjener til bro over elven. I de største flomme gaar x-ä11(1éc over stenen, til stor nlempe for flødningen. Ved almindelige vandst-ande skal tømmer-et gaa gjennem aabningerne under stenen uden synderlig brækage. Straks under faldet be- gynder de saakaldte Hvamm-ei-, hvor elven i henved 6OO m.s længde løber over stenur med stærkt fald. Herfra og ned til elvens udløb, ca. 12.5 km., er elven i re- gelen temmelig godt flødbar, om den end løber med stor hastig- hed. Omtrent 5 km. nedenfor KvaaS ligger Kuellandsjoss med ubetydeligt, men b1—at fald, og vandet spreder sig i mange løb. I denne fos foregaar laksefiskeri. ɔ Nedenfor Kvellandsfoss bliver elvens løb end mere roligt. indtil den falder i Kvavigfjord. Der er to overgangSsteder: Iú-(msstein(—n, den nævnte store stenblok, der ligger over fossen og danner en naturlig bro, som kun er forbedret ved udmuring i begge ender. Kvaassteinen kan kun rides, men er hovedover- gangsstedet over elven for heigaardene paa elvens vestside. Bro ved Faret paa Lyngdalssletten, der er en 60 m. lang og ca. 10.3 m. bred træbro, der hviler paa 4 bro— og 2 landkar. Lygna tjener til flødning af last fra Hægebostad og Eiken: flødning kan kun foregaa i flomtiderne og er ogsaa da besværlig navnlig ved Kvaassteinen, hvor megen last knuses. Nedenfor ]xVt’(’”(l)2(Y—Sf?)—S’8 er der laksefiskeri; ovenfor er fisket
