Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/114

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

O HAVET OG FJORDENE. IOI Vand og saltgehalt fra 3O til 32 pro mille spiller en lidet betydelig rolle. Overalt, hvor det optræder, viser det sig tydelig at være et blandingslag, fremkommet ved sammentræf af udstrøm- mende baltisk vand med det fra havet indstrømmende sal- tere vaud. “ Vandet af 32 og 33 pro mille saltgehalt er det nord-atlantiske oceans kystvand. Det træffes ikke midt i oceanet, men optræder som en randformation ved kontineuternes kyster, hvor vand af denne saltgehalt dannes ved det egentlige havvands (34 til 35 pro mille saltgehalt) opblanding med elvevandet fra fastlandet, issmeltning o. s. v. Over Atlanterhavet optræder 32 og 333 pro mille-vandet eller bankvandet som en rand langs hele Nordsjøens sydlige og østlige kyst, hele Norges Atlanterhavskyst, Spidsbergens vestkyst, Grøn- lands kyster, hvor den isførende polarstrøm i regelen har den samme saltgehalt, og videre langs Nordamerikas østkyst. Deri- mod er de britiske øer, Færøerne, Shetlandsøerne med flere ikke omgivet af bankvand, men af virkeligt oceanvand, 34 pro mille saltgehalt og 35 pro mille saltgehalt og derover. Masser af oceanvand dækker Store flader af Nordsjøeu og strækker sig lige ind imod Skageraks munding, og derved skilles bankvandet paa de hollandske, tyske og danske kystbanker fra bankvandet ved den norske kyst. Der bliver saaledes sydligt og nordligt bankva.nd. Vand af forskjellig saltgehalt eller disse nævnte Sorter af vand optræder som nævnt til forskjellige tider i Skagerak. Da de store floder, som munder i Østersjøen, har mest vand om vaaren og sommeren, har den baltiske strøm eller det baltiske vand uden sammenligning langt større udbredelsei overfladen i den varme aarstid end i den kolde. Om sommeren dækker det baltiske overfladevand hele Kattegats og Skageraks overflade og fortsætter som en bred overfladestrøm langs Norges vestkyst, undertiden til over den 64de breddegrad. Dette overfladelag er imidlertid af ringe tyl(kelse, og l5 —2() m. under samme træffes imidten af Skagerak kolde og salte lag, som tilhører 34 pro mille-vandet. Under dette igjen og lige til bunden (650 m.’) finder man 35 pro mille-vand. I den koldeCaarstid svinder den baltiske overfladestrøm ind i den grad, at den ikke dækker hele Skagerak, men danner en kyststrøm, der af østlige vinde helt eller delvis kan bøies af fra Bohuslens kyst, hvorved tynde, men brede flak af baltisk vand drives vestover forbi Skagen, levnende den mel- Iemste del af Skagerak fri for baltisk overfladevand lige til hen- imod den svenske kyst. I det baltiske overfladevands sted optræder da i regelen bankvand af 32 og 33 pro mille saltgehalt, der som et omkring