H1sToR1E. 859 de Seue fra at sende en del af Miillers bataljon samt et halvt bat- teri til Lier, hvor major KreutZ trængte til en saadan bistand, da hans 8OO mand ikke paa langt nær var tilstrækkelig til at forsvare den udstrakte stilling. Armfeldt lod en del af infanteriet med 2 kanoner rykke frem paa hovedveien mod stillingens front; men ild fra det foran stillingen fremskudte Værk kastede infanteriet opover den høide, der gik parallelt med stillingens front, hvor det med møie fik kanonerne efter. Forsøget resulterede i en artillerifægtning, hvori nordmændene var fienden langt overlegne, da det ikke lykkedes denne at faa flere kanoner opover bakken. Armfeldt beordrede H(ir(Is bataljon upplänninger frem til storm paa det fremskudte værk. Disse kastedes to gange tilbage af nordmændenes artilleriild. Kaptein Matern, som langs Føskersjøens bred skulde omgaa nordmændenes høire flanke, blev stan(lset af Sadolins grenaderer, og heldigere var heller ikke Liljestrøm i sine bestræbelser for at komme over elven mellem Tarvensjø og Vinger for at tage nordmændene i den venstre flanke. “ Kampen havde varet i tre timers tid, og Armfeldt var i beraad med, om han ikke gjorde rettest i at gjøre et tilbagetog. Imidlertid maatte nordmændene trække det korteste straa trods den koldblodighed, som de udviste. Af frygt for at komme ind under Kongsvinger fæstnings artilleri havde major Cederstrøm opgivet at afskjære nordmændenes forbindelseslinje med fæstningen, og fra Ovra (0verud) bro trak han sig tilbage, saa-ledes at han kunde forene sig med Liljestrøms detachement, efterat dennes angreb paa nordmændenes venstre flanke var bleven afslaaet. I forening gjenoptog nu Cederstrøm og Liljestrøm forsøget paa at komme over vas(lraget mellem Tarven og Vingersjø. W — Baade disse og Armfeldt lagde da mærke til, hvor svag og hendøende nordmændenes ildgivning med et blev. Der fand- tes nemlig i Lierstillingen ikke mere ammunition for kanonerne, og “infanteriet maatte spare paa sin. Gang paa gang havde major KreutZ sendt bud til Kongsvinger efter ammunition; men han fik ingen. Paa høire fløi havde kaptein Sadolin kjæmpet med kaptein Materns styrke, der ikke var mere at se. Da han hørte skyd- ningen paa venstre fløi, vilde han være med (ler, da han ikke havde mere at gjøre i den stilling han indtog. Han forlod med hele sin styrke forskandsningerne og drog ud paa bakkeskraanin- gerne i venstre flanke, hvorved han blottede hele Lierstillingens høire flanke; med sin styrke gik han nedover den bratte bakke til vasdraget mellem Tarven og Vingersjø mod fienden. Udover
