Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/864

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

HISTORIE. 853 resolution af 27de april ]781 delt i to, nemlig Østre 0plandske- eller Hedemarkens amt, omfattende Hedemarken, Østerdalen, Solør og 0dalen, og Vestre 0plandske eller Kristians amt, om- fattende Gudbrandsdalen, Toten og Valdres. I Fredrik V’s regjeringstid søgte man ved offentlig foran- staltning at rydde land i de østerdalske almenninger. Under 6te mai 1754 bestemte regjeringen, at en general-landmaaler i forening med vedkommende lensmand og 4 lagrettemænd skulde udmaale og udvise, hvem der ønskede det, pladse til rydning i almen- ningerne. Rydningsmændene skulde faa frit bygningstømmer, nyde frihed for skatter og militær udskrivning i 2O aar og under visse omstændigheder erholde en liden sum til anskaffelse af kreatur- besætning. Men med dette foretagende gik det ikke, som man havde ventet. Bønderne klagede over, at de berøvedes brugen af sine sætre og sin almenningsret, og kolonisterne var ikke tjent med de plad“se, som de havde faaet udvist. Af de 70O pladse, der opmaaltes i Østerdalen, bortbygsledes kun 300, og selv disse blev efter kort tids forløb forladte. Der maatte nedsættes en kommission, som skulde undersøge klagerne, og i henhold til dens indstilling blev det hele offentlige rydningsværk søndenfjelds standset ved forordning af 15de november 1760. En udflytning fra Østerdalen til Maalselven og Bardodalen i Tromsø amt tog sin begyndelse i 1791, da Jon Simensen fra Kal- bækken (dengang kaldt Myre) i Tønset og Ole Olsen Brandvold fra Lil1e-Elvedalen paa forandledning af foged Holmboe i Senjen og Tromsø og skoginspektør Ramm i Tønset nedsatte sig som de første nybyggere i Bardodalen (ZNorges land og folk, Tromsø- amt, bd. l, pag. 291.) — I 1801 frøs kornet i næsten alle fjeldbygder, og fra Gud- brandsdalen og Østerdalen drog folk i stort antal til det norden- fjeldske; man har anslaaet antallet til 4000; fra Oplandene kjørte de helt til Støren for at kjøbe hø og halm. I krigen med Sverige i 1808 var den norske styrke delt i tre brigader: Høire fløibrigade, noget over 3000 mand, samledes i Skeberg. Centrumsbrigaden, noget over 2000 mand under oberst de- S(’llé’, samledes om Kongvinger. Venstre fløibrigade, mest folk fra det nordenfjeldske og vesten- fjeldske, noget over l200 mand under oberst Sf((ffel(It, samledes i Østerdalen-ved Flisas udløb i Glommen. Til at besætte en del af Glommenlinjen opstilledes to reser- veafdelinger, den ene paa 80O mand under oberst Lo“?Zom skulde hevogte overgangene ved I—Iagasund, Blakjersund og Fetsund. Bønderne i egnene mod grændsen forstod at skaffe sig efter- retninger om, hvad der foregik i de nærmeste svenske trakter.