HISTORIE. 847 januar l645, at tilstanden er i Norge som i Sverige den, at den almindelige mand ikke vil overskride den andens grændse for at begynde fiendtligheder. I april 1644 rykkede Sehested med en del udskrevne kuegte ind iVermland, men her fik han befaling om at støde til kongen, der vilde angribe Göteborg. Paa grændsen havde Kjeld Stub ført omhyggeligt tilsyn, ladet passene forhugge, udstukket linjerne til skandserne og dra- get omsorg for, at befæstningerne —blev opført i Overensstemmelse med den af ham udkastede plan. I begyndelsen havde han gjort alt dette saagodtsom uden hjælp; først ud paa sommeren fik han nogen lettelse i sit tunge og ansvarsfulde arbeide. Især synes Kjeld Stub at have havt sit tilhold i en skandse ved Magnor bro, over hvilken han maaske førte kommandoen. Senere hen afløstes han i denne stilling af oberstløitnant —Iudels- baCh. Om høsten, da Kjeld Stub var borte, lykkedes det O1of Stake og Iver Bagge med en stærk ryttertrop at indtage skand- sen, idet den udisciplinerede skare af bønder, som holdt den besat, ikke formaaede at forsvare den. e Længe beholdt ikke svenskerne overtaget paa disse kanter. I november maaned rykkede Sehested nemlig med en betydelig styrke ind i Sverige. Generalmajor Achim v. Breda satte sig den l8de november 1644 i besiddelse af Morast skandse, og Sehested rykkede langt ind i Sverige. Senere, da Stenbock med en bety- delig styrke kom til undsætning, trak Sehested sig tilbage inden- for den norske grændse. Stenbock gik i begyndelsen af marts maaned mod Morast s“kandse. Men hans hær formaaede længe ikke at udrette noget. Først den 24de mai 1645, da Stenbock havde erholdt forstærkninger, lykkedes det ham at komme i be- siddelse af skandsen, som blev ham overgivet af en skotsk for- ræder, kaptein Lion, der senere maatte undgjælde med livet her- for. Stenbock brød nu ind over den norske grændse; nordmæn- dene stak ild paa skandserne ved Magnor og Midtskogen og trak sig tilbage bag Glommen. Men saa ilsomt foregik tilbagetoget, at 2O syge soldater og en Skildvagt ifølge svenske kilder skal være omkomne ved den sidstnævnte skandses brand. Sven- skerne søgte vistnok at komme over Glommen, men det lykkedes ikke. Snart fik de ogsaa saa slem medfart af bønderne, som Kjeld Stub havde ladet opbyde, at Stenbock fandt det raadeligst at gaa tilbage til Sverige De nordmænd, han havde taget til fange, lod han gaa hjem, mod at de skulde give sit æresord paa aldrig tiere at føre vaaben mod Sverige. «Denne skaansomhed,» lød hans ord, «b1ev udvist mod nordmændene, saasom de ikke var dansker, Sveriges fiender, men nordmænd, Sveriges grander og venner.»
