828 HEDEMARKENS AMT. 720 mand, da de drog fra Oplandene og øster over Eidskogen til Vermland. Siden drog de øster gjennem sl(ogene til Svithjod. I 1046 holdtes et møde mellem Magnus den gode og Harald haardraade paa Aaker (Akr eller Skjaldar-Akr) ved Mjøsen. Her var tilstede Einar Tambarskjelve og maaske biskop Grimkell. Her blev kongedømmet i Norge . for første gang delt mellem to konger, ikke saaledes, at de fik hver sin part at herske over, men begge regjerede i fællesskab i Snorre beretter i Harald haardraades saga om Guthorm paa Ringunes, en søn af Ketil Kalv og Gunnhild, søstersøn af kong Olav og kong Harald, at han var ofte hos kong Harald og herjede meget i Vesterlandene. Han havde vintersæde i Dublin og var i stort venskab med kong Margad (irsk Eachmargach) Ragnvald- søn, som var konge i Dublin 1035—lO38 og 1046—1052. Margad og Guthorm herjede paa Bretland. Siden lagde de til i Öngulslyjar-sund (sundet mellem Angleseyog Nord-wales). Da kongen saa alt det sølv og gods, de skulde skifte, vilde han have det alene eller ogsaa skulde de slaas om det, og den, som vandt, beholde det. Kongen havde l6 langskibe, men Guthorm 5. Aftenen før Olavsmesse, 28de juli l052, kjæmpede de, og Gut- horm vandt seier. Kong Margad faldt, og hver mand, som fulgte ham. Guthorm vendte hjem med det gods, som de havde faaet i striden, og af sølvet blev taget hver 1Ode penning til den hel- lige kong Olav, og af det sølv lod Guthorm gjøre et krucifix, 3ï,1*2 meter høit, til den hellige kong Olavs kirke. ’ I 1064 drog kong Harald haardraade op paa Hedemarkeu. brændte der og straffede haardt heinerne, som havde negtet at betale skat. Den blinde kong Magnus kom i aaret 1137 til Oplandene og fik mange folk der; han var om vinteren og hele sommeren paa Oplandene og havde da en stor hær. Men kong Inge drog med sin hær imod ham, og de mødtes ved Minne ved Mjøsens sydende og der kom det til et stort slag, hvor kong Inge vandt, men fik den vanhelse, som han havde sin levetid. Kardinal ZVi(’Ol(lu-S’ Brekspeare (senere pave Hadrian IV), som kom til Norge 1152, oprettede Hamar bispestol for Oplandene Sandsynligvis l ørte Oplandene før under Trondhjems biskopsstol. Hamar valgtes til biskopssæde, maaske fordi der allerede paa dette sted ved Mjøsen, i den tættest befolkede del af Hedemarken, havde dannet sig en flekke eller handelsplads; maaske og fordi Hamar var den beleiligste gaard for anlægget af et biskopssæde, som kongerne har kunnet afse af krongodset Omkring biskopssædet boede der endel folk, men nogen stor by synes der aldrig at have været. Hamar omtales først i sagaerne som kaupang i aaret l177. Men at der ved biskopsstolens oprettelse var en art
