H1S‘roB1E. l 825 fra landet, og gods tog han til sig fra alle dem, som talte imod; snart vilde andre komme ud for det samme, og derfor var det bedst, at de raadslog om, hvad de skulde gjøre Rørek svarede, at nu var det skeet, som han anede, da de holdt stævne paa Hadeland, at Olav vilde blive os «haard at tage i horn», naar han fik enemagt. Nu, mente han, var det bedst at lade Olav skalte og valte, og hans raad var, at de ikke skulde prøve lykken mod Olav. W Dalekongen Gudrød sagde, at de aldrig vilde bære hovedet frit, saalænge Olav var i live. De besluttede da at være sammen dag og nat, indtil de kunde overfalde Olav, naar han kom til Hedemarken. De gjestede da paa Ringsaker og drak der paa omgang; de sendte speidere til Raumarike, saa at de hver dag og nat vidste, hvor Olav var, og kjendte hans folketal. Kong Olav drog paa gjæstning ind over Raumarike overalt paa samme vis. Kongerne stævnede til sig lændermænd og mægtige bønder fra alle sine fylker og forklarede for dem sin plan; hver af disse konger skulde have 36O mand, og lændermændene reiste tilbage for at samle fo1k. Denne plan likte de fleste godt, men den blev forraadt af Ketel fra Ringunes. Han var paa mødet, men da han kom hjem om kvælden, gik han ned til Mjøsen, og satte paa vandet den karve, som kong Olav havde givet ham. Med 40 mand roede han ud til Vasenden ved Minne; derfra gik han til kong Olav, som var paa Eid nær Eidsvold, og røbede den p1an, kongerne havde lagt. Kongen tog de roskibe, som man kunde faa fat paa. Om kvæl- den satte de fra land i stille veir og roede op efter Mjøsen med 48O mand. Førend det dagede, kom de til Ringsaker, og alle kon- gerne blev tidlig om morgenen tagne til fang-e. Kong Rørek var en meget forstandig og bestemt mand i raad; kong Olav syntes, at han ikke kunde stole paa ham, om han end gjorde forlig med ham; han lod Rørek blinde paa begge øine. Han lod skjære tungen af Gudrød dalekonge. Ring og to andre tog han i ed paa, at de skulde reise bort fra Norge og aldrig komme tilbage; men af de lendermænd og bønder, som var delagtige i disse raad, drev han somme fra landet, somme blev lemlæstede, og af somme tog han imod forlig. Kong-Olav lagde da under sig det rige, som disse fem kon- ger havde havt, og tog gidsler af lendermænd og bønder. Han tog gjæstningspenger nordenfra Gudbrandsdalen og vidt om paa Hedemarken og reiste ud til Raumarike og derefter til Hadeland. Da bar Olav ene kongenavn i Norge. For sin adfærd mod de fem konger blev kong Olav rost af Ragnvald .]Varl, da denne friede for ham til den svenske konge- (latter Ingeger(l. Det heder nemlig, at jarlen regnede op for hende
