798 HEDEMARKENS AMT. naturalydelser og med tilhjælp af «publike Midler, henhørende til Fattige». «Kong Christian den femtes norske lov» (l687) indeholder i 2den bogs 19de kapitel «Om Hospitaler og Fattige» bestem- melser om de fattiges forsørgelse i hospitaler og sigeri 2—19—16 følgende: «Paa Landet skulle Kirkens Patroner, hvor de ere, eller Kirkeværgerne med Sognepræsten uddele til de Fattige i Sognet, oftersom enhvers Nødtørftighed mest udkræver, hvis Penge som enten i Tavlerne eller i Blokkene, eller i andre Maader gives til Fattige.» Love af 20de september 1845, . særskilte angaaende fattig- væsenet i kjøbstæderne og angaaende fattigvæsenet paa 1andet, afløste alle ældre bestemmelser herom. Ved disse fik fattig- væsenet en ordnet bestyrelse og bestemte ’regler for de fattiges forsørgelse; alle de, som formedelst alderdom, sygdom, legems- eller forstandsfeil eller andre lignende aarsager intet kunde erhverve til deres underholdning, skulde anbringes til forsørgelse ved lægd. Love af 6te juni 1863, særskilte angaaende fattigvæsenet i kjøbstæder og angaaende —fattigvæsenet paa landet, afløste de ældre love. Under visse betingelser kan, med fattigkommissionens samtykke, de fattige fremdeles anbringes i aarslægd, men aldrig i omgangslægd. Ny lov om fattigvæsenet af 19de mai l9O0 afløser fattig- lovene af l863 med senere tillæg og er i modsætning til disse en fælleslov for by og land. Lægdsinstitutionen er ophævet, og fattige maa ikke bortsættes ved licitation. Den nye lov traadte i kraft fra 1ste januar 1901. Efter de i «Statistisk Aarbog» offentliggjorte opgaver ved- kommende fattigvæsenet anføres for Hedemarkens amt (byerne medregnede) i de to efterfølgende tabeller antallet af understøt“ tede hovedpersoner i aarene l889—l898 samt fattigunderstøttel- sens beløb, og hvad derefter falder i understøttelse for hver enkelt hovedperson i de samme aar. I Hedemarkens amt var i de tre aar l889—1891 det gjen- nemsnitlige tal af understøttede hovedpersoner 5 992, hvilket giver 5O.21 pr. 1000 af folkemængden i l890, og udgifterne var gjennemsnitlig kr. 66.80 for hver enkelt hovedperson. Antallet af understøttede enslige personer vari 1889—91 gjennemsnitlig 2829; deraf var 258 børn, saa at 257l voksne enslige personer nød understøttelse af fattigvæsenet, hvilket er 2l.58 pr. 1000 af folkemængden i l89O. Antallet af understøttede familieforsørgere var i de samme aar gjennemsnitlig 3 l35; heraf var 619 piger med børn, hvilket er omtrent 5.2O pr. 1000 af folkemængden i l89O. —
