722 U HEDEMARKENS AMT. Afklædningen foregaar om sommeren ofte ude paa marken, men ellers sædvanligvis inde i selve baderummet. Saasnart røgen og den første damp har trukket ud, lukkes dør og glugger, der pøses nyt vand paa ovnen, medens de ba- dende sidder paa hjellet. Man pisker eller gnider sig med et ris af birkekviste med løvet paa. Efter badningen overskylles man med vand. Badningen er saaledes et sædvanligt saakaldt russisk damp- bad, hvor dampen frembringes paa en stenovn. Eiler-t Sundt fortæller i 1848, at «gamle og unge, mænd og kvinder i meget ugeneret blanding» badede sammen. Dette er nu aflagt; kjønnene bader hver for sig. I Finland er det efter R()tZius ogsaa skik, at alle bader samtidig i badstuen, som frem- stillet paa en tegning i RetZius «Finska kranier» pag. 169. Kvænerne tilvirker af næver sko og skrepper: Finsko kaldes sko af birkenæver, og flnkunte er en skreppe eller randsel, ligeledes flettet af birkenæver. Dette er kvænske tilvirkninger, der endnu bruges i Finland, og som efter kvænernes eksempel ogsaa bruges af nordmænd i disse egne. Den saakaldte —flnplog var et redskab, som kun var lidet for- skjellig fra arden. “ Om kvænernes næringsveie i Tryssil beretter .—1. C. Smith.— «Saa meget som de andre Trysildere, beskjeftige ikke Fin- nerne sig med Fiskerie om Sommeren. Fugle Legene om For- aaret besøge de flittig; derefter ere de sysselsatte deels med Tømmerhugst, deels med deres Rug-Braater. Med dette henløber det meste af Tiden, indtil deres Høeaande begynder, som fore- tages temmelig betids og— holder længe ved, eftersom deres Myr- slaatter er mange og vidt udstrakte. Efter denne tid falder nok at bestille med Kornets og Rugens Indhøstning; hvorpaa Vinteren snart er forhaanden, i hvilken Tid de ikke forsømme med deres Rifler at besøge Skoven, naar Lejlighed dertil gives, for at sammen- samle endeel Færskmad (Fuglevildt) til det anstundende Trysild- Ting og paafølgende Markeder. B Blandt Finnerne findes endeel gode Smede; men ellers tykkes mig ikke at have bemærket aldeles den Behændighed som hos mine Trysildere.» Om kvænernes dyrk11ing af rug beretter Pontoppidan i «Nor- ges naturlige Historie», at de «saa kaldte Rug-Finner omtrent l624 først indfandt sig og lærte Bonden at omgaaes med Braate- Hugst, som ofte er til allerstørste Fordeel, hvor —Skoven vil taale det, men ellers maa kaldes en ond og utilladelig ’I*ing. Om- gangen dermed er efterfølgende: Naar Bonden har udsøgt sig en Plet saa stor, at en halv eller heel Tønde kand saaes, fælder han all den Skov, som der staaer, og lader Træerne ligge paa
