Hopp til innhold

Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/719

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

708 HEDEMARKENS AMT. skogen havde den gang liden eller ingen værdi i disse egne, som laa meget afsides. Kvæner fra Vermland skal allerede omkring aar 16O0 have vandret ind paa norsk grund, og det siges, at medlemmer af slegterne MHlikka, R(tii-Minen og Lehmoinen bosatte sig omkring sjøen Røgden i Grue. Derfra udbredte de sig, fremdeles østenfor Glommen, mod nord igjennem Elverum til ind Tryssil, mod syd over den hele aasrække igjennem Vinger, Nes, Urskog til Sitskogen i Høland. De gik saa over Glommen og udbredte sig over udmarkernei Odalen helt til Stange paa Hedemarken, drog over Vormen og satte sig fast i skogtrakterne i Hurdalen ved Mjøsen. Herfra sværmede de hen over den høie, sammenhængende aa-srække, der bøier sig nordenom Nannestad, Nitedalen, Aker og Asker til Modumsaasen, ja helt vestenfor Beina og Drammenselven, i Aadalen og Sigdal klang kvænernes øks i skogen. (Eilert S11ndt.) Allerede imellem aarene 1650—166O klagede presten i Mo- dum over, at en del kvæner, uden forlov havde slaaet sig fast i skogen og ødelagde den ved braatebrænding. De bosatte sig i Eidskogen, Vinger, Brandval, Grue, Hof, Aasnes, Vaaler, Elverum og Tryssil. I liv og sæder adskilte de norske kvæner sig ikke fra sine landsmænd paa den østlige side af græudsen, og deres stilling i forholdet til normændene og regjeriugen blev ogsaa til en be- gyndelse som de svenske kvæners. Fredrik den 3dje udgav en forordning den 30te august 1648, hvori han tilkjendegav, at han havde faaet nys om, at en mængde skogfinner havde trængt ind over grændsen fra Sverige og forvoldt stor skade saa vel paa skogen som paa jagten og fiskeriet. De skulde før jul samme aar enten forføie sig ud af riget eller bosætte sig der og betale skat som andre norske indbyggere. Fra Solør og Østerdalen klages der i 1673 over, at de «meget dristelig og uforskammet ei alene indfalder i skogene og dem til største upligt og passerne til fordærv med braatehugst og brænden ødelægger, saa og alt vildt skyder og forjager, samt fiskesøerne og smaavand udfisker». Forordningen af 1648 fornyedes den 20de juni 1673 og i et reskript af 7de februar 1685 paalagdes det amtmanden at holde øie med skogfinner, tryglere og jøder, som ei maa lides. Fogderne i Buskerud og Ringerike stævnede i aaret l686 alle kvænerne til thing og anstillede ransagelse over dem. Beskri- velserne af disse forretninger, som findes i rigsarkivet, indeholder fuldstændigt mandtal over dem, og man ser deraf, at der boede kvæner i Sigdal og Modum, Hole og Norderhov, navnlig ved Glitre- vatn (skogen her kaldes «Finmarken») paa Modumsaasen og omkring