Bl-3FOLKNING. 707 land under beskyttelse af hertug Karl. Disse indvandrere til Sverige var temmelig talrige, spredte sig over vide strækninger i Sverige, og senere drog en del over grændsen til Norge, hvor de bosatte sig i grændselandskaberne i Hedemarkens amt, og herfra udbredte de sig ogsaa vestover, som senere omtalt. Aarsagen til, at kvænerne drog fra sit hjem i Finland til Sverige var den samme, som nu tildags for det meste bringer folk til at udvandre, nemlig mangel og fattigdom i hjemmet og haab om bedre udkomme i det fremmede land. Dertil kom, at hertug Karl lovede dem jord og skattefrihed i visse aar i folketomme, skogrige egne, hvor de uhindret kunde jage og fiske og brænde sine rugbraater, «svedjebruk». Endelig var der i Finland under klubbekrigen og feiderne med russerne herjet paa mange steder, saa sikkerhed paa liv og gods var ringe i hjemlandet. Strenge godseiere og uredelige fogder forøgede de misfornøiedes antal, og i et brev af 29de mai 1580 fra hertug Karl til hans bror, kong Johan, heder det, at de kvæner, som er komne fra Finland, klager over fogderne der og siger, der er ikke lov og ret for fattige bønder. Foruden de anførte økonomiske og politiske aarsager til kvænernes indvandring til Sverige kom da som ved andre ud- vandringer personlige grunde for enkelte, saaledes forbrydelser eller kjærlighedshistorier, idet lovens straffende arm eller forældres vrede ikke naaede frem til fjeldbygderne i Gestrikland eller Verm- lands timils skoge. Den vei, kvænerne drog kjendes ikke nøie. Den har vist- nok gaaet over havet ved landsøerne eller rundt den botniske bugt. Sagnet gaar om nogle, at de har vandret rundt en hav- bugt 300 mil, men de fleste turde dog have søgt over havet, enten nu dette var aabent eller islagt. Kvænerne i de svenske Finnmarker stammer fra Savolaks, derom vidner deres dialekt og deres gamle sagn, og dette be- kræftes af Am“ino“ff; som siger, at kvænernes sprog er den nord- savo1akske dialekt forældet. Ogsaa den mundtlige tradition an- giver Savolaks som hjemstavn for de udvandrede kvæner; mange nedstammer derhos fra det i Tavastland liggende Rautalampi. H12lp.fer siger i sin beskrivelse af Stöde sogn, at de ikke vidste andet at berette om sin herkomst end, at de omkring aar 1600 var flyttet did fra Rautalampi og Tavastie eller Tavastelen i Finland. Pontoppidan angiver tiden for kvænernes indvandring i Norge til 1624. “ Efter sagnet var det ved Røgdensjøen, at den første kvæn slog sig ned, og herfra var det især, at de udbredte sig i Norge. Disse strækninger var den gang tyndt befolket eller ubeboet, og
