698 HI—2DI—IMARKENS AM’I’. og de fastboende nordmænd i de trondhjemske amter og i He- demarkens amt og til at fremsætte forslag om grændser. Fra I—Iedemarkens amt er nu de nye finner trængte tilbage Finnerne havde i det forløbne aarhundrede udbredt sig mod syd, og i virkeligheden er det en liden folkevandring, som har foregaaet i den nordlige del af amtet; den synes be- gyndt i det 18de og fortsat i det l9de aarhundrede: skjønt antallet af individer er faa, saa er indvandringen i fjeldet mærk- bar nok ved det forholdsvis store antal ren, finnerne førte med sig. Røros herred har en befolkning af finner, der gjør paastand paa at være urbefolkningen. At saa ikke er tilfældet-, er tem- melig klart allerede deraf, at man ikke i herredet som andet- steds, hvor 1inner har boet i lange tider, finder finske stedsnavne, og man støder heller ikke i fjeldene paa sikre finske begravelser og offerpladse. Den finske befolkning i Røros herred har indtil den seneste tid været den sydligste i landet. Men disse Rørosfinner har ikke havt sine boliger der, hvor de n11 lever, fra umindelige tider, de er komne ind senere, sandsynligvis senere end Røros kobberværk anlagdes i l644. Den norske befolkning i Røros— og Fæmundsegnene var, før Røros kobberværk anlagdes, yderst faatallig, saa der var tidligere meget god plads. Hele strøget kunde da være til raadighed for fin- ner; men der er intet tegn til, at de før den norske befolknings an- komst har holdt til her. Sydgrændsen for de finske stedsnavne ligger nordligere; nordmændene vilde her, som andetsteds, have beholdt mange finske navne paa fjeldene, om de havde forefun- det 1inner og lært saadanne navne af de1n. I de indre dele af Søndre Trondhje1ns amt er der heller ikke finske stedsnavne, som i de tilsvarende dele af Nordre Trondhjems amt. Fi1merne synes at være komne ind i R“øroS herred, efterat de da var kristnet. Gamle hedenske finnegrave mangler ganske, og tanken om, at finnerne er urbefolkningen her, maa ogsaa af denne grund opgives. Det sydligSte nu kjendte finske offersted antages at være paa den lille ø i Tunnsjøen i Grong paa 640 44‘ n. br., hvor en høide endnu kaldes Gudefjeld eller Tunnsjøguden. Det fortælles, at den i lange tider var gjenstand for finnernes tilbedelse, og at der stadig ofredes. Omtrent under 64de grad, i den nordligste del af Værdalen, støder man paa de sydligste finske stedsnavne Længere mod syd er navnene udelukkende norske, og et par navne har hentydning til, at der paa stedet kunde forekomme finner. Stedsnavne af finsk oprindelse forekommer ikke paa strækningen mellem 62 og 640 n. br., hvor nu den finske befolkning stadig trækker frem og tilbage; dette tør opfattes som et bevis for, at
