BEFOLKNING. 695 som muligt. Regimentet led meget og havde mange syge liggende i Midtskogens, Magnors og Morasts skandser. Af kaptein Michelets kompani var ved krigens slutning kun kapteinen og 8 mand tilbage, som havde staaet der den hele tid. Kompaniets officerer og underofficerer var reiste af landet. 32 mandskaber, som var bortrømte, fandtes igjen paa Akershus, 12 paa Moss, i Morast skandse ved dens tilbageerobring fra svenskerne 8, under dragonerne 6, ved artilleriet 5; desuden var 34 mand hjemreiste uden orlov, 3 døde og 54 savnede. 2den januar 1645 kommanderede oberst G—unde Lange i Morast skandse og under ham major Bay. I Midtskogens skandse paa Eidskogen kommanderede samtidig mester Held Stub med en del af «landvagten» (bønder). Kjeld Stub har sandsynligvis væsent- lig optraadt som ingeniør og har antageligvis været den, som har lagt den første haand paa opførelsen af ordentlige forskands- ninger saavel paa Midtskogen som Vinger og Magnor. Efter sin militære opdragelse i Holland har han uden tvil heri været en ê“mester», om end vandsystemet i de hollandske befæstninger hos os ikke kunde anvendes. Deraf kom Kjeld Stubs store ry, men han har neppe, efter hvad det synes, deltaget personlig i nogen kamp her hos os. I l657 oprettedes 0plandske infanteriregiment, hvorunder I—ledemarkens amt hørte Regimentets uniform var rød kjole med hvidt uuderfó1—. — I 1747 oprettedes søndenfjeldske skiløberbataljon paa 3 kompanier, der væsentlig rekruteredes fra I—Iedemarkens amt (Øster- dalen, Solør og Grue). I 1767 forøgedes de søndenfjeldske ski- løberes antal, idet 4de søndenfjeldske dragonregiment ophævedes for at skaffe lægder til 4 nye skiløberkompanier. I 1772 ind- skrænkedes imidlertid atter skiløberkompaniernes antal sønden- fjeles, idet 4 kompanier gik over til at blive artilleri. I 1788 oprettedes «Rørosiske frivillige bergkorps» paa 2 kompanier. Det gik i l798 over til at hede «Rørosiske frivillige bergjægerkorps» og bestod til udgangen af 1817. I 181O gik «Oplandske nationale infanteriregiment» over til at blive «gevorbent» med 800 .mand gevorbne og 2 nationale bataljoner. Ved armeforandringen i 1818, da regimentsinstitutionen op- hævedes, gik Hedemarkens amts soldater indi «Hedemarkske natio- nale mu“9keferko)y)s» og «()ster(lalske j(1ægerkorps» i 1ste akershusiske infanteribrigade. Hedemarken fogderi havde efter armeforandringen i 18l8 saavel kavalerikvarterer som soldaterlægder, den øvrige del af amtet kun soldater— og jægerlægder. Hedemarken fogderi ud- gjorde med Toten, Vardal, Biri, Faaberg og Gausdal det oplandske
