694 HEDEMARl(ENS AM’I’. kommer i handelen. l vog (l8 kg.) sammalet bygmel kostede 6 a 7 ort, ja lige til 1V2 spd. Finere melsorter kjendtes vist ikke. Rugmel var en sjeldenhed, hvedemel var der ikke. De alminde- lige melsorter var af byg, havre, halm, avner samt bark og mose. Barkebrød anvendtes før meget i Tryssil og .4. C. Smith kalder Tryssil barkebrødets rette fædreland. «De fattigste nødes at tillave det alene af Furubark. Og derved er 0mgangen denne: efter at Træet, allerhelst det unge og frodigste Træe er nedfældet, afflækkes Barken. Al den yderste Deel af denne Bark baade af det brune, og det inden for siddende grønne, maa afskaves, saa at den inderste bløde og hvide Bark kuns bliver tilbage. Dette saaledes tillavede Brød-Emne hænges først op for at tørres i Lnften, derefter haves det paa Badstuen, siden skal det, deels paa Loven sønderslaaes med Plejelen, deels og i et Kar vel sønderstødes, og saa tilsidst paa vore smaa Bække-Qværne sønder- males. Furumelet koster os ingen Penge, men sandelig et møj- sommeligt Arbejde Dette brød, bestaaende ganske og alene af Barkemeel, har en meget bitter og ubehagelig sammensnærpende Smag. Barkebrødet findes næsten i hver Gaard, naar jeg undtager maaske hos endeel af vore Finner. Men Barkemelet udgjør ikke det eneste hertil blandes det letteste af Kornet, Avner, tomme Ax, Halmstubbe, Frøet af Hund-Syre, den Slags Mose, som vi nu her kalde: Brød-Mose og andet Raskeri. Saadant Slags Brød bruges daglig.» Barkebrødet har været anvendt i Osen til 185O. Aarene 1848, 49 og 5O var haarde misvækstaar, idet avlingen for det meste frøs bort; i dette tidsrum var barkebrød ingen ukjendt nydelse ved 0sen, ligesom brødmose, halmhak og avner af mange brugtes som brødstof. Man flækkede talbark og behandlede samme paa den af Smith antydede maade. Brødmose (islandsk lav) brugtes ogsaa til blanding i brøddeigen og tjente til at gjøre brødemnet seigere og haandterligere at bage og stege. I saadant brød var det en ubetydelighed af virkelig kornmel, mangen gang intet. — Den ældre militære inddeling. En norsk hær blev først oprettet i 1628 og 1641, og Hedemarken hørte da til det akers- husiske regiment. Under Hannibalsfeiden (1644—1645) stod der hedemarkinger i kaptein Paal MiChel(ɔts kompani, som bestod af udskrevne folk fra Øier sogn, Faaberg, Nes pr(estexel(l, Ringsak(—r, I‘oiten. H(Zf og Grae, altsammen fodfolk, 162 menige. Kom- paniet hørte til .—lkershusiske regimenf, som i februar l644 fik til chef oberst Georg R6’i(“hM’(’í)l, der havde befaling til at gaa til grændsen ved Magnor, hvor han skulde gjøre fienden saa meget afbræk
