686 Hr-:DEMAHKENs AM’I’. Manden syntes, at alt dette var saa artigt, at han ikke lik sove før i graalysningen om morgenen, og da han vaagnede, var det lys dag. Han skyndte sig at komme afsted, og da han var kommen ud, hørte ha-n, det lokkede i skogen, endda det var saa sent paa høsten, at alle kreaturer og sæterkuller var i hjemsæt- rene. Nu skyndte han sig hjem, og da han kom ned imod gaar- den fandt han hesten skumsved, som om den var drevet haardt. .Engang senere havde Bersvend gaaet efter en elg i flere dage, men han var ikke istand til at komme ind paa den, saa han kunde fælde den, og ikke vilde han vende og gaa fra den heller, thi det var den største elgbringe, han nogensinde havde seet. Langt om længe kom han til det samme sted, hvor han havde været inde, den gang han var i hesteskogen — han kjendte hver sten igjen —, men huset var borte, han saa ikke spor af det engang. Derover blev Bersvend bange, lod elgen fare, og begav sig paa hjemveien; men saa hørte han den gamle kjær- ringen, hun raabte til ham: «Vend om Bersvend, mit er dit og dit er mitl» Straks efter vendte elgen og strøg ned over Ame- dalen, og da-Bersvend var i hjemlien, skjød han den; det var det største dyr, nogen havde seet. Siden bragte Bersvend alt det, han havde af kjør, heste, smaafæ og løsøre derop, hvor han havde truffet datter sin. Han kaldte det Graatlien: det var den første gaard i Kvikne, og han var den første mand, som boede der. Paa gamle folkeviser og digtning i bunden stil er amtet i det hele fattigt. Her hidsættes nogle fra Hof i Solør efter Amund B. Larsen og Moltke Moen- Shýemtevise fra Ho.f i Solør. Je hadde mæ eingong ei kjerring — du måtte full tru de var kjerring! Ho 1åvii mæ bokSer å skjo1—te — men ulIa ii line vart borte. Je st-ellt’a ått kvæn’n, skulle maIa: bo gjoIe sæ æren omkring gala. Da skulle bo over bekken, da stupte bo daug under sekken. Å væI gjoIe føIke som begrov ’a, ii endi1 bære den som tog ’a. Trade1i trade1i tradeli t1raderalla la1la lalla lei. Regle fra Hqf i Solør-. Kom kun bort i snøfana, b1’fi1lt av sitt eine bein. Gikk je hematt tcl1 ’a bestmor. Sto ’a i mura, kokte graut.
