BEFo1.kN1NG. 685 ligere egne. Der var imidlertid meget i veien her ogsaa, men dette var ikke storkakseriets og kortspillets skinkultur og hulhed. Det er haugianisme og hovedhængeri el1er, som de selv siger, forsagelse af denne verdens forfængelighed. Sagnene og eventyrene trivedes dog bedre her og forefandtes i temmelig mængde. Det bekjendte eventyr « Den syvende far i huset» er herfra. KvWiknes bebyggelse. Før nogen af dalene nordenfor Atnedalen var beboet, hændte det, at en gammel mand derfra, som hed Bersvend, gik oppe i i fje1det, der dengang var langt mere overgroet med skog end nu til dags, paa «hesteleiting», for hesten hans var kommen bort, og han skulde have den igjen til at høstpløie med. Han gik baade vidt og bredt, og tilsidst begyndte han at vingle og kom paa vildstraa. En kveld fik han se et lys, og det undredes han over; thi hvor galt han havde gaaet, saa vidste han dog, at der ikke boede folk saaledes til. Han gik frem til huset og saa, at der brændte ild paa gruen; døren stod a-aben, og Bersvend gik ind. Paa gulvet gik der eh lang kjærring og vimsede. «Kom og sæt dig i høisædet, far! Hvorfor kommer du saa sent? Vi har ventet længe paa dig,» sagde hun. Bersvend syntes dette var et underligt snak, for ikke var han kjendt der, og ikke vidste han, at han havde seet kjærringen før heller, og endda un(ler- ligere syntes han det var, at de kjendte ham; men han skam- mede sig for at sige det, fordi hun kjendte ham saa vel, og saa skyldte han paa hesten og sagde, at den havde narret ham saa langt, at han vist var gaaet feil. «Bryd dig aldrig om hesten,» sagde kjærringen, «i dag er den min, i morgen din. Vi behøver den til i morgen, da skal du faa den igjen.» C— Dette var endda rarere, syntes Bersvend. «Datter mi, datter mil kom med melke- skaalen, far din kan være tørstl» skreg hun ud gjennem døren. Desmere undrede Bersvend sig. Der kom en høi, vakker jente, men lidt laaghalt var hun, og bød ham drikke. Han drak sig utørst, saa fik han bedre for at snakke, og spurgte, hvad det var for en jente. «Det er datter di, Bersvend,» sagde kjærringen. «Du blev far til hende paa brudenatten din: Du var drukken, og du vidste ikke andet, end at du laa hos konen din; men hun var kun din anden kone den nat, for jeg havde skabt mig om i hendes lignelse. Havde du vidst, at det var din datter, som dansede i hvirvelvinden, saa havde du vel ikke gjort, som I pleier-, og kastet øksen i løvhvirvelen; nu er hun halt, fordi far hendes kastede øksen i laaret paa hende. Men nu er det bedst, at du roer di-g.»
Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/696
Utseende