682 HEm-:MAH1(ENs Amt gangen, forklarer Rygh med henvisning til kong Magnus Erikssøns forordning af 14de august 1328, rettet til «alle mænd i Øster- dalen, Solør og alle Oplandene», om beskytte1se for pilegrimene til St. Olavs grav i Nidaros, hvoraf blandt andet sees, at der til disse pilegrimes brug var udlagt særskilte græsgange langs deres vei, hvor de kunde finde føde for sine ride— og lastdyr. — At denne afsidesliggende sjø (som fiskevand) skulde have tilhørt et kloster og være benævnt derefter, er lidet sandsynligt. Reiserne til Trondhjem omtales af sagnet især paa begge sider af rigsgrændsen, i Østerdalen, Tryssil, Verm1and og Herje- dalen. Paa veien paa norsk grund var Eidskog kirke en besøgt station. Her fortalte sagnet, at St. Olav i sin tid havde hvilet, rimeligvis paa sin flugt fra Norge 1029. Et stort kors var siden blevet reist her til hans ære, og i 1394 befalede Oslo biskop, Eystein Aslakssøn, ved sin visitats paa.stedet, at korset, der da syntes at være forsvundet, skulde fornyes og vedligeholdes, samt at der skulde opføres et bønnehus derved for pilegrime, og at dette skulde vedligeholdes af kirken for det offer, der maatte falde af pilegrimene. Om St. .—1nthonsklosfref ved Hamar er det ogsaa antaget, at det tildels har været en pleiestiftelse for syge pilegrime paa reisen til og fra Nidaros Straks nordenfor gaarden Aakre i Ytre Renda1en staar endnu to stene, hvoraf den ene har et i11dridset kors paa hver side, skjønt af forskjellig størrelse, og noget længere imod nord findes en tredje sten af samme høide, ligeledes forsynet med et raat indridset kors. Om disse stene fortælles der, at de skal være anbragte af pilegrimene «for at vise halvveien mellem Nidaros og Oslo». Endnu 1812 fortalte rendølerne, at der laa et dokument i Trondhjems domkirke, som forbød bønderne i Østerdalen at ind- hegne de reisende «munkes» hestevolde. I Engda-len skal endnu et sted bære navnet «Munkebeite». I nærheden er «Munkebet- sæteren», som sagnet gjør til et gammelt hvilested for disse «m1mke:). «Engang,*1 heder det i et nyere skrift, «fandt man deroppe en hestesko, som holdt en halv alen tversover, og i stille kvælder er luften fuld af toner, som af mandsstemmer, af hjælde- ljom og hestevrinsken, og i morgentaagen rider mænd i mørke kapper paa svære heste langs aasryggen Ludvig Eriksen.— «Fra Hj embygden W ). Til nogle navne har man knyttet sagn om kong Sverre Han lod, som hans saga fortæller, drage skibe fra Randsfjorden over land til Mjøsen. Til erindring om denne tildragelse, siges der, kaldes denne vei endnu den dag i dag ](jølveien. Forkla-
