BEFOLKNlNG. 65I I almindelighed ender det med giftermaal. Meyer kalder natteløberiet en gammel fællesgermansk uskik. Sandsynligvis er det rigtigt, at det baade er gammelt og fælles- germansk. Eiler-t Sundt siger i sin bog om «Sædelighedstilstanden i Norge W l857, at i sagaerne skal der ikke være spor af nogen saadan nattefrierskik, og vi tør vel deraf slutte, at den ikke har været, ialfald ikke i de bedste familier. “ Vistnok er natteløberiet, saavidt vides, ikke direkte omtalt i sagaerne, men allerede i Haavamaal staar der blandt andre gode raad ogsaa dette, at man skal myrk1—i við man spjalla m9rg ero dags augo,— eller man skal tale med mø i mørke, thi mange er dagens øine. Den her udtalte opfatning, at man helst bør gaa paa frieri i mørke, er vistnok den gamle nationale og maaske endnu paa landet den almindeligst udbredte. En gut, som kom paa frieri paa lyse dagen i arbeidstiden, vilde komme paa folkemunde og blive til latter i bygden, og desuden ansaaes i gammel tid en aabenlys henvendelse direkte fra beileren til pigen som en krænkelse. Den spredte bebygning, de lange afstande i forbindelse med nordmændenes urgamle opfatning af ægteskabet, som et borgerligt kontraktsforhold gjorde, at frieri om natten blev det naturlige Der maatte være en visittid, da man ikke behøvede at reise forgjæves, og da pigerne var forberedt paa at modtage visit, og til denne visittid var lørdagskvælden den beleiligste, da ugens arbeide var færdigt, og da hviledagen følger paa. Men ikke alene for de ungdommer, som skulde ud paa frieri, men ogsaa for dem, som strævede ugen igjennem paa en ensom gaard, blev oftest lørdagskvælden den tid af ugen, der ofredes til den selskabelige Sammenkomst paa nabogaardene, hvor de da kunde komme stilfærdig uden at volde opstyr og uindbudne og uden iagttagelse af det cerimonel, som paa gaardene er forbunden med et besøg i dagens fulde lys. Forsaavidt falder disse besøg om lørdagskvælden i og for sig bekvemmere og indenfor rammen af det, som ansees for passende og tilladeligt, men en anden ting er det, at den frie og ukon- trollerede omgang mellem unge mennesker kan give anledning til misbrug og letfærdighed. I saa henseende er der stor forskjel paa de enkelte bygder, og her hidsættes som ret karakteristiske nyere bemærkninger om natteløberiet af sognepræsten i Stange paa Hedemarken og af sognepræsten i U1lensvang i Hardanger.
