Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/660

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest

BEFo1‘HN1NG. 649 til at fremme de løse forbindelser, var en ny opfatning af ægte- skabet, som gjorde sig gjældende. Medens nordmændene i den tidligere middelalder havde betragtet ægteskabet som et blot bor- gerligt kontraktsforhold, hvis fulde retsgyldighed kun var afhæn- gigt af begge parters offentlige samtykke, var efterhaanden den anskuelse begyndt at trænge igjennem, at den kirkelige vielse burde indlede det ægteskabelige samliv. Men først i tiden efter reformationen kan den kirkelige vielse siges at have været en nødvendig form for ægteskabets indgaaelse, en nødvendig betin- gelse for dets gyldighed, skjønt kirkeordinansen af 1537 endnu ikke paabyder den. Nordmændene vedblev endnu i rum tid at betragte ægteska- bet som en rent borgerlig forbindelse. Ved kongebrev af 20de august l550, 18de juli l573 og 2den august 1574 forbydes bøn- derne «den store og uskikkelige sædvane, som mangesteds findes, at mand og kvinde kommer tilhobe og bliver sammen i lang tid ligesom andre ægtefolk, dog (endskjønt) de ikke er viede sam- men . . .» Alligevel skulde den stiltiende kamp drage lang tid ud, uden at øvrighedens bestræbelser bar forønsket frugt. Endnu den dag idag — ha1vfjerde aarhundrede efter reformationens ind- førelse i vort land — vil man paa ikke faa steder finde rester af den middelalderlige opfatning af ægteskabet Hvad disse paa- bud og forordninger imidlertid først og fremst affødte, var natte- frieriet og det sørgelige natteløberi, som i menigmands opfatning efter hvert fik ialfald et slags præg af lovlighed.» Maaske har de ovenfor omtalte bestemmelser om ægteskabs- Stiftelse havt sin indflydelse paa natteløberiet, men dette er utvil- somt fællesger1nansk og sikkerligen meget gammelt. Natteløberiet er saare almindeligt i Hedemarkens amt, kanske vel saa almindeligt i de tætbebyggede egne i Hedemarken fogderi som i fjeldbygderne. — Det opfattes forSkjel1ig, snart som den almindelige fra alders tid brugelige maade; hvorpaa de unge mennesker kan lære hver- andre at kjende eller som en indledning til frieri og paafølgende giftermaal, dels betragtes det som en fordærvelig uskik, som tjener til at befordre usæ(lelighed. Begge Opfatninger har tildels ret. for- saavidt som natteløberiet arter sig forskjellig i de forskjellige bygden Natteløberiet, naar man derved forstaar den skik, at de unge mennesker mødes i stilhed paa bestemte a-ftener eller nætter i ugen, er ikke nogen særlig norsk skik, den synes, som berørt, at være almindelig hos de germanske folk, hvor de ugifte piger i det hele har langt større frihed end i de romanske lande. Den tyske forfatter Elard I—Iugo Meyer har i et par af sine bøger, «Deutsche Volkskunde» og «Badisches Volksleben‘’1 omtalt