Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/658

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

BEFo1.1(N1NG. 647 Domkapitlerne havde efter reformationen overtaget jurisdik- tionen i ægteskabssager, og det var ofte vanskeligt, naar de skulde afgjøre, om et samliv var ægteskab eller ikke. Paa den ene side stod ordinansen med krav paa kirkelig vielse og paa den anden side sædvaner og den folkelige retsfølelse, som i trolovel- sen og fæstemaalet saa den egentlige ægteskabsstiftende akt. Det er interessant, at ikke alene de verdslige domstole, men ogsaa domkapitlerne sanktionerede den folkelige retsfølelse (domme i 1582 og l578). I sin «VisitatZ Bog» fra ca. 1540 omtaler den første evan- geliske danske superintendent Petrus Palladius den skik, at folk stifter ægteskab uden vielse Han siger: «I vide icke, huad fare eder oc eders børn paa henger,— naar i ere ickun troloffuede eller hiemme til sammen giffne ale- niste oc ieke komme for kirckedørren til sammen oc lade eder vie. Der kunde været een mand heller to til stede, den tid i bleffue saa hiemme giffne sammen: de kunne dø bort før end i selff, end siden end før end eders børn kunne dø bort; der kunde komme en effter eders død oc kalde eders barn en hore søn: hnor met vil hand da beuise sine foreldre at haffue været tu ecte folck, naar de ere alle bort døde, som paa den tid hoss vaare? Men der som i giorde bryllup heller ellers lode eder vie til sam- men i kircken, da kunde der komme vnge børn til eders bryllup, ti eller tolff aar gamle, som siden voxede op oc kunde bære vid- nisbyrd om eders ecteska-b hundred aar der effter, om nogen vilde kalde eders børn hore børn. Der fore er vielse skioket aff gam- mel tid, ecte folck til gode; ellers vil der komme klammer effter eders død, oc i sette en ond klud paa eders børns kaabe, naar som i forsmaa at komme til kircke oc lade eder vie til sammen. Hue som her til haffuer det forsømt, da kunne i end nu giffue eders sogneprest det til kende, saa kand hand kalde eder aff eders stole en søndag, naar tienisten er vde, oc sige saa til den gode almue: I gode christnel disse to personer ville nu aabenbare deris ecteskab; saa ville wi gerne høre deris beken- delse. Mand! bekender du, at hun er din ecte hustru, oc at i ere troloffuede oc giffne hiemme til sammen? —— Ja, det bekender ieg. — Quindel bekender du, at han er din ecte mand, troloffuet oc giffuen hiemme? — Ja gør ieg. — Nu vel, saa giffuer buer andre eders haand der paa i denne almuis neruærelseI Det samme stadfæster ieg her i buer mands næruærelse oc aasiun, i naffn Faders, Søns oo H. Aands. Amen. Vor herre Jesus giffue eder sin naade, miskund oc fred! Amen. Oc i gode christne ville nu holde dem for tu ecte folck oc bære vidnisbyrd met dem, om behoff gøris. Saa kand det saar lægis, at eders børn skulle icke nyde eder ont at, naar i ere døde fra denne verden.»