642 HEnE1HARKEsS AMT. orker at være budeier; det ansees for gjævere at være fabrik- pige i Kristiania. I haugianismens tid og langt udover midten af forrige aar- hundrede gik der en religiøs bevægelse over Nordre Østerdalen, særlig Tønset og omegn. «Læserne» var stærkt repræsenterede, og opbyggelsesprædikanter reiste aarligaars i bygderne. Østgaa-rd omtaler i en af de senere udgaver af «En fjeldbygdxÞ, at der mellem 1840 og 1850 var «foregaaet store forandringer, ialfald i de ydre samfundsformer. Den religiøse retning i folke- karakteren har nemlig givet indpas for læseriet, der har vundet herredømme over den hele egn, og dette læseri med sin streng puritanske fordømmelse af alle synbare ytringer af glæde og munterhed har tilintetgjort ikke alene al musik og dans, men ogsaa forandret og afskaffet alle ceremonier, der gjennem disse udtryk af folkets livsfriskhed fandt sit væsentlige præg. En fele er snart en ukjendt ting i bygden; ingen folkeviser lyder mere. Selv de faa af indvaanerne, der ikke saa strængt hylder sektens grundsætninger og finder det beklageligt, at den fordums muntre, livlige aand hos folket skal dø, tør dog ikke, for fred og ven- skabs skyld med det øvrige bygdefolk, gjøre noget brud paa de nye regler. Man har fortalt mig, at det er kommet saa vidt i den henseende, at den nuværende præst skal have faaet kjærlig tiltale og advarsel af sine almuesfolk, fordi han tillod sine børn den syndige fornøielse at age paa kjelke». Fra 70—aarene og opover til aarhundredets slutning begyndte det egentlige sektvæsen i Tønset og værst blandt dem den sørge1ig bekjendte Pedersenske sekt. I de senere aar er der skeet et tilbageslag; kirkebesøget er aftaget, og man faar ikke indtrykket af, at der er noget synderligt religiøst liv i det hele amt. I ædrue1igheden mærkes næsten overalt betydelig fremgang, og enkelte egne staar i denne henseende ganske høit. Drik- fældigheden er i aftagende, og aarsagen hertil søges i den vanskelige adgang til stærke drikke. Sædelighed Og I1atteIøbeI’i. Om sædelighedstilstanden skri- ver amtmanden, at den synes ikke at gjøre hurtige fremskridt. Vistnok indberettes det fra enkelte distrikter, Vinger og Odalen samt Nordre Østerdalen, at der i sædelig henseende er en mærk- bar fremgang, men forøvrigt synes tilstanden at være noget nær uforandret og ikke synderlig tilfredsstillende. Fra Vinger og Odalen skriver distriktslægen, at usædeligheden er muligens i aftagende blandt gaardbrugerne, men i de fattige stuer træffes som oftest piger med et barn paa armen. Neppe konfirmerede hengiver de sig til et tankeløst samliv med det andet
