Hopp til innhold

Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/649

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

638 HEDEMARKEN8 AnT. der aller-ede, naar man kommer ud til Vinger. viser sig en for- skjellighed i folkekarakteren, ligesom en bestemt forskjel viser sig, naar man kommer over Elverums grændse.. (Naar man i korthed skal karakterisere solu ngen, siger H . s(’hl1Z2’(’, maa man kalde ham livlig, letvindt, godhjertet og opvakt, omtrent en sangviniker; men med noget mere tilsætning af energi og udholdenhed, end der i regelen pleier at følge denne slags karakter. Men ligesaa letvindt som han er i al sin gjerning og bedrift, ligesaa løs er han i sin tale og vistnok ikke saa sjelden i sine moralske principer. En stor forbrydelse, især en virkelig gjennem- tænkt og planmæssig ugjerning, vil man sjelden eller aldrig se solungen begaa. Men derimod et lidet kneb, en vridning paa sagen, det tror jeg oprigtig talt, at man altfor ofte finder, aller- helst naar det gjælder heste— eller skoghandel, eller det gjælder at udhale en betaling, som man ikke kan præstere At «krangle til Jonsok» ansees for den ærligste sag af verden; men saa be- taler ogsaa solungen uden et muk sine omkostninger. Hvor les solungen i almindelighed ansees af sine naboer, ser man blandt andet deraf, at der i Østerdalen —— det sindige, alvorlige Øster- dalen — virkelig gaar som en folketro, at et solungsvidne ikke i rettergang er saa paalideligt og derfor ikke gjælder saameget som et vidne andetsteds fra. Nu„ dette tror jeg er overdrevent, eller rettere jeg ved det bestemt af min egen lange erfaring i den retning. Men vist er det, at det mange gange er vanskeligt for solungen med hans varme hjerte og levende indbildnings- kraft at holde sig fri for at tage parti eller farve fremstillingen selv i saadanne alvorlige sager. . l Saalænge man kun har med solungen at bestille i selskabe- lig henseende, kan der ikke tænkes et mere behageligt eller om- gjængeligt folk, og gjæstfriheden er saa stor, at den undertiden endog drives til upligt eller videre, end værtens evne burde til- lade. Jeg tror derfor ogsaa, at alle, som blot har kjendt os fra den side, ikke kan andet end rose folket. p Men vrangsiden af billedet er, at forretningsmændene ikke liker solungen nær saa godt. Det vil sige, handle med os vil gjerne alle; men der findes vel heller ingen; som i længere tid har pleiet saadan omgang med os, uden at de ender med a-t klage over, at vi er nogle uefterrettelige slubberter. Ja, det kan nok hænde, at vi er det ogsaa; men forholdene har mere.skyld end folket. Konjunkturerne for trælasten veksler jo stadig. og de økonomiske forhold her oppe paavirkes paa det allerføleligste deraf. Dernæst er det saa, at en stor del af befolkningen i virke- ligheden er handelsmænd. De spekulerer i skoge, og de spekulerer i at sælge varer, og en saadan handel kan ligesaavel gaa galt her som andetsteds i verden. Endelig maa bemærkes, at for-tjenesten