GEOLOGI. 53 Alle disse samme dyregrupper findes ogsaa fra oversilur, men iandre arter og slegter; trilobiterne er her mere underordnede, men de andre dyregrupper, særlig brachiopoderne, korallerne og blækspruterne, spiller større rolle. Fra slutningen af den yngre silurtid er (dog ikke i vort laud) de ældste rester af hvirveldyr (fiske) og landdyr (insekter og skorpioner) fremfundet. . lalt er der fremfundet rester af ca. 6OO forskjellige dyre- arter i de norske kambriske og siluriske lag, men dette er kun en ringe brøkdel af det rige dyre1iv, som engang levede i hine urgamle have. Alle tilhører de uddøde, tildels ganske fremmed- a“rtede dyreformer. Den yngste san-dsfen. Mod slutningen af silurtiden og i den derpaa følgende tid er der atter afsat kyst— og grundvands(lan- nelser i det sydlige Norge, i Kristiania-feltet en mægtig sandsten med lagtykkelse 300—38O m. Paa Hedemarken optræder denne sandsten som gul, ogsaa rød i Brumunddalen. Denne sandstenr svarer i alder til den engelsk-skotske «gamle røde (((Ol(Z red»j sand- 9ten?§, der ansees afsat i“ store grunde indsjøer, dels under den seneste del af silurtiden, dels i begyndelsen af den derpaa følgende 1d(—voniske» tid. 0veralt findes gjennem hele mægtigheden rigelig med «bølge- slagsmærker» . Sand-stenen ved Brumunddalen optræder paa sydside11 af en p0rphyr. Under gaarden Narud er flere Steder brud ti denne smukke sandsten, dels med rød og dels med gul ste11. Med denne yngste grundvandsdannelse, etage 9,cafsluttes den lange sammenhængende række af sedimentære i hav eller ved kyst afsatte lag ovenpaa grundfje1det i det sydlige Norge. Deres samlede mægtighed udgjør ca. 35()O m. Alle disse lagrækker ligger paa Hedemarken ikke regelmæssig ordnet over hverandre som bladene i en bog, og selve stenen eller gi-joten har paa mange steder undergaaet en forandring saa at sporene af forsteningerne er helt eller delvis udviskede; desuden er selve bergarten gjennemsat af sletter og skifrighed, som staar iforbindelse med det enorn1e tryk, som bergarterne har været nnderkastede, idet lagene som senere omtalt er folde(le paa for- skjellig vis; de haardeste rullestene af kvarts i konglomeraterne er knadet, som om de var en deig, og bestan(ldelene i Stenene er strukket, som de var dragne ud i længden og bredden. Omkring Kristiania, paa Ringerike og paa Eker. hvor ortho- een-kalken meget anvendes som grundmursten, ligger dens lag ofte ikke mere fladt, Som de afsattes, men de er reiste, stærkt rynkede og foldede og ofte opbrukne og skjøvet over hinan(len; samtidig er fossilerne mere ufuldkommen opbevarede, og berg-
