Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/621

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

6l0 HEDEMARKENS AM’l’. Adjektiv-erne er uden halvlyd: ein stor hest, ikke ein stor’e hest PræSens af verberne vil falde sammen i former paa ei-, saa- ledes siger de paa Vestlandet røyh;jer, pustar„ men her siger de r“ker og pusten “ En stor del af Oplandene har som form for pronomenet jeg formen je; i Nordre Østerdalen bliver eg til ei. Her bruges for vi formen me, medens de fleste oplan(lske dialekter har formen vi eller paa Hedemarken ofte ve (oldnorsk vei-, skrift- sproget —c:i). Dativ bruges efter visse præpositioner, saaledes paa Hede- marken: 1;ara paa b(*inom— (være paa benene, men (1:kommaa paa beina att»“), eller efter en del verber: saaledes følge “foreldrom, og ved nogle adjektiver: lik —foreldrom, endelig som hensynsbetegnelse, saaledes siger de paa Hedemarken: gji gutom mat (giv gutterne mad). Genetiv bruges næsten kun i sammensætninger og enkelte talemaader. Det udtrykkes dels ved præpositioner: hesten aat granna (“naboens hest), eller ved at sætte det personlige pronomen hans (hedemarkWisk hasÎ1 og hennar (hedemarkisk hennes) foran substa.utivet: hesten hus Ola-c:, eller ogsaa ved Sammensætning Bygdemaalene er undertiden stærkt influeret af naboegnens dialekter, undertiden mærker man, at Gudbrandsdalen eller Tænde- lagen er nær, og andre steder, som i Tryssil og grændSeland- skaberne, er svenske ord og vendinger ikke sjeldne. Om sproget i Tryssil skriver A. C. Smith i 1784: . «Paa dette Sted maa jeg anmærke: Folket i dette Sogn har en ubehagelig Udtale, besynderlig adskille nogle Gaarde og Familier sig i sær, hvor Ordene udtrækkes med en Langsomhed, at Taalmodigheden visselig behøves for at kunne udhøre Talen. I Almindelighed ere de i Sproget temmelig lignende Indbyggerne i Serne og Idre. Saa have og endeel svenske Ord vundet Bor- gerret hos os, saasom: elak ɔ: slem. Faafæng ɔ: forgjeves. Kjølden ɔ: Kulden. Ostyggelig ɔ: overmaade, forfærdelig Dog(eÏ) .): døde o. a. f. Videre bruges og efter de Svenske o i Stedet for u til ad- skillige Adjektiver, saasom, olykkelig ɔ: ulykkelig, ogrej o: urede. otrevne ɔ: utrivelig, ofernaadelig ɔ: ubarmhjertig, overmaade ogaligt O: daarligt, galt, etc. Endelig udtales og ø i enkelte ord som y, for Ex.: Sny ɔ: “Snø det er: Snee. Hye ɔ: Høe. Skye ɔ: Skjøje, Søe. Nogle sige og Krytur i-Stedet for Krøtør ɔ: Kreatur.» SZ))’Ogþ))’øU6“)’ fra amtet. Her hidsættes nogle sprogprøver fra Østerdalen, Solør og He(lemarken. G I fortalen til Østgaard «En fjeldbygd» heder det Om tønset- (lialekten: