606 HEDEMARKENS AMT. anden vei end de østligere bygder heroppe — den er vel kommen op gjennem Inset over Kvikneskogen fra 0pdal og Rennebu. Der er ogsaa nogen forskjel i fo1ketypen og lynnet her ifra tønset— og tolgenfolket, man finder af og til noget, der minder om nord- møringen. I aandelig henseende synes befolkningen mindre tung end de andre. W Østerdølens lynne er det, som er karakteristisk for vore af forholdsvis rene langskaller befolkede bygder. Det er en ste sindig mand med stærk selvbevidsthed, grei og troværdig i sin optræden, aristokratisk i sit tankesæt, omgjængelig og meget gjæstfri med stærkt udviklet renslighedssands. Nordøsterdølen har det samme troværdige og greie væsen, men er adskillig tungere end de andre østerdøler og synes i modsætning til disse kanske noget træg. Spr0g. Ivar Aasen deler landets tungemaal eller dialekter i 3 hoveddialekter: den nordenfjeldske række, den vestenfjeldske og den søndenfjeldske. Denne sidste række omfatter Akershus og Hamar stifter og den østlige del af Kristiansand stift. Man kan efter Aasen ogsaa opstille kun to hovedrækker: den ene omfattende Bergens og Kristiansand stifter, og den anden Akershus og Hamar stifter og det nordenfjeldske. Tungemaalet i Hedemarkens amt hører til den sidste hoved- række. Karakteristisk for denne hoVedrække er blandt andet brugen af det tykke l, idet de siger hælv for halv og kæl-e for kalv. Det tykke l udtales med en lyd, som dannes ved en egen bevægelse af tungen, idet denne trækkes mere tilbage og bøie-s mere opad. Ogsaa rt og rd har en særegen udtale, idet rt i ord som kort erter bliver utydelig næsten som dt, og rd gaar for det meste over til det tykke l, saaledes ol, ord, bol, bord, gal, gard, bel. byrd, vøle for vyrde. . Fælles for disse østlandske maal er betoningen. Endevokalen svækkes efter lang stavelse og bevares efter kort, saaledes siger de i de østlandske maal blaase (efter lang vokal aa), men fara (efter kort vokal a). I de vestnorske maal ender infinitiverne enten alle paa a.— blaasa, fara (f. eks. i Sogn), eller alle paa e: blaase, fare (f. eks. i Søndfjord). Fælles for disse østnorske maal er det fremdeles, at vokalerne i tostavelsesord med kort rodvokal oftest bliver tiljevnede, saaledes siger de for hare, hans-, hage.— ha-ra, hana, haga, eller substantiverne af hankjøn faar a istedetfor det gamle e. “ Hunkjønsordene faar paa lignende vis u eller o istedetfor det gamle a, saaledes .flIe)’l( eller jl)ro for .fara, set-u for seta (sæde).
