Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/60

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

GEOLOGI. 4 9 som undertiden er store, af granit, kvarts, ogsaa af— lys kalksten. Atter følger paa denne yngre sparagmit en kvartssandsten; og først da kommer over denne de første eller ældste lag, fra hvilke forsteninger kjendes. For Oversigtens skyld hidsættes her disse afdelinger i sparag- mitformationen med de mægtigheder, som professor W. C. Brøgger ang1ver: Lavest ligger den ældre sparagmitformation op til ca. 800 m. mægtig, derover kvartskonglomerat op til ca. 15O m. mægtig, saa birikalk og biriskifer ca. 13O m. mægtig, saa den yngre sparag- mitformation, ogsaa med konglomerater, 1000 m. mægtig og øverst en sandstenafdeling i syd op til ca. 5OO m. mægtig. Dette er de lag, som man kan se paa Ringsaker paa vandrin- gen fra Brøttum jernbanestation til nær Tand(Ð station, hvor de første forsteningsførende lag begyi1der. Sparagmitformationen er den formation, som har størst ud- bredelse i Hedemarkens amt, den udgjør 42 pct. af amtets over- flade. De herhenhørende bergarter er i Østerdalen dels typisk sparagmit, dels kvartsskifere, blaakvarts, kvartsit og konglomerat, dels forskjellige skifere og endvidere sandstene. Formationen er som ovenfor nævnt delt i forskjellige underafdelinger. Men lagfølgen inden disse vidtløftige strækninger er ingenlunde overalt tilstrækkelig udredet. Sparagmit optræder i Østerdalen f. eks. ved Aamot og nord- over, i Reudalen indtil foden af Trona. i Tryssil ved Elta og 1Smeia. Af sparagmit bestaar Rondane, og deres bergart er af ældre i3gttagere mest benævnt kvartsskifere; rød sparagmit er der om- kring .Iutulhugget, i Rendalssølen, i Bellingen. Sandsten,“ kvarts- sandsten, som ovenfor omtaltes fra Ringsaker, optræder ogsaa i Fuluj)’el(l og Faksej)eld, men uvist om tilhørende samme afdeling. I den nordre del af Tryssil, saaledes i ](vifvola, har kvartsskifer og kvartssa.ndsten stor udbredelse. Paa adskillige steder i dalene inden sparagmitformationen optræder dels granit dels øiegneis i bunden og ofte saaledes, at dalen synes at være udgravet eller eroderet efter en brudlinje; saaledes staar f. eks. ved Storsjøen, i Engerdalen og i Tryssil granit eller øiegneis i den ene dalside. Som før omtalt er saavel grundfjeldets lag som sparagmit- formationens lag uden forsteninger, skjønt der inden sparagmit- formationen er bergarter, i hvilke de gamle organismer forraades ved kulholdige bestanddele. OverWstore dele af Hedemarken, særlig over den frugtbareste del af sam1ne, optræder en lang række af lag, der stadig inde- holder forsteninger. . 4 — Hedemarkens amt.