586 HE1)EMARH1:—:NS AMT. Efter disse tal er det let forklar1igt, at skogeieren foretræk- ker at sælge sin skog, naar den er-30 aar gammel, fremfor at vente, indtil den bliver 13O aar gammel og kan levere spirer og bjælker, thi det sees, at prisen paa en kubikmeter træ af de større dimensi.oner ingenlunde er saa stor. at forskjellen i pris kan opveie det betydelige rentetab. Prisen paa br(end(—1:e(l har gjennemsnitlig været:
l l l ’ s O -V Distrikt. i Aur. p Birk. J Furu. l Or. Gran Z —Þ1r W aa “?— Z &:; e — å-= “;= kl Kr. l Kr. Kr. p Kr. Kr. Hedemarken l’Ogderi . . l 189O 10 8.4o 7.x-O 7.:o G 1895 l0 7.so 6.so 7.To Vinger og Odalen — . i 1890 l0 6.o0 6.s0 om y 1895 is 6.å:; “ 5.2s Ö.9s Solør — . ’l890 no (i-so i 6.so 5.oo 1895 so 6.oo P 6.oo 6.oo Søndre Østerdalen — . 189O oo ð.—lo N 5.0o o.0o y 1895 no 5.s6 4.oo å-aa Nordre Østerdalen — . p l89O so 5.so 8.oo 5.:ɔ — l895 10 6.os 4.so Amt-et J l890 so 6.6o 6.1o Ö.9o 1895 ro 6.u 5.—H 5.9o man en be- “ T()VIIIfll(”I’h(I7l(Z(’Z. Allerede fra omtrent 890 har retning om en islandsk høvding, lnge1nund Thorsteinsson, som reiste til Norge efter tømmer. Tømmeret i raa tilstand havde i fjerne tider saa liden værdi, at islændingerne efter Grág(isen havde ret “Þtil at hugge al den trælast, de vilde, hvor kongens skog er». Det var selvfølgelig nær kysten og paa Vestlandet, de helst tog sit tømmer. 0mkring aar 13OO var trælast efter dr. Alexander Bugges undersøgelser af engelske toldruller en vigtig udførselsartikel fra Norge. l 1296 fik Hamburgs borgere ret til frit at indlade trælast og andre varer i sine skibe mod at betale told, og i en opteg- nelse over Briigges handel i det 13de aarhundrede nævnes træ- last som en udførselsartikel fra Norge. “ Landene ved Nordsjøens kyster var allerede i det 13de aar- hundrede for en stor del træbare og trængte tømmer. Haakon den femtes retterbod af 1306 søgte at indskrænke Salget af bord til byerne, hvilket viser, at trælasthandelen spærrer og allerede da var af betydning. I hin borðvið eða retterbod forbydes ud1ændingerne at kjøbe «sperrur, rapta» andetsteds end i byerne, og her omtales for
