ð70 HEDEMARKENS AMT. Trods forbudet mod brænding af brændevin blev dette dog tilvirket i stor maalestok; saaledes indberettede Fyhn, proviant- skriver paa Røros i l762—1793, at brændevinsbrænding sikkerlig foregik efter en stor maalestok over Hedemarken; hedemarkingerne førte i det mindste brændevin «paa læssetal» til Røros. — Ligesaa beretter Pram i 1804: «Forordningen, som forbyder Brændeviinsbrændingen, er her, skjønt aldrig ophævet, længe siden ude af Kraft. Brænderiet Skeer her slet ikke længere i Smug. Det drives paa alle Gaarde, som væsentligen hørende til enhver ordentlig Huusholdning. Da det gjøres saaledes, at Productet bliver over Sammenligning bedre end det der kjøbes, af det afskyelige flensborgske, saa er det vel Beviis nok for, at man her forstaaer 0perationen ligesaa godt som Flensborgerne, hvortil dog nok ikke hører ret meget.» Allerede i 1804 forstod man ved Mjøsen at brænde brænde- vin af poteter, og Pram beretter, hvorledes man brændte brænde- vin paa Biri i 1804: «24 Sætt-inger Potatos a 8 Potter lader man fryse; man koger dem, stamper dem og tilsætter 2lZ2 Skp. Malt. Dette mæskes med Enerlaug. Naar det er saa vidt afkjølet, at man kan holde Armen i uden at brænde sig, tilsætter man en Mængde god Ølgjær. Gjæringen varer i 2 Døgn. Det brænde-s og afgiver 32 Petter Brændeviin. Forholdet er saaledes: l()=’Z3 Skp. Kartofler I = 10). 1— 2lZ’2 Skp. Malt 1 ( “ O Malt a 60 sk. Skjæppen: 5 Rdr. Tden.: l Rdr. 54. Kartofler in 16 sk. Skjæppen: lï;’*2 Rdr. Tden.: 2 Rdr. » 3 Rdr. 5—l Deraf 32 Potter::: iIO, 7 sk. pr. Pot. Dertil me(lgaar ellers, siger han, 1 Tønde Malt: 5 Rdr. = l5 sk. Potten.» Storthinget i l814 ansaa de for brændevinsbrænding gjældende indskrænkninger for at staa i strid med grundlovens bestemmelser om almindelig “næringsfrihed og mente, at brændingen vilde være til gavn for landbrugets udvikling. Da de bestaaende forbud der- hos var omtrent bety(lningsløse, da brændingen foregik paa gaardene i stor maalestok og næsten aabenlyst, blev det ved lov af 1ste juni 1816 tilladt enhver eier eller bruger af man-ikuleret jord at brænde bræn(le1Pin, dog kun af selvavlet, ikke af indkjøbt korn. l 1816 forbødes indførsel af kornbrændevin og for at dække det tab i toldindtraderne, som herved bevirkedes, paabødes ved skattelove11 samme aar for landdistrikternes vedkommende en afgift, Som vel havde navn af brændevinsskat, men som i virke-
