I—IUSFLID OG 1NnuSTm. 5(§3 i Norden, over-fløiedes senere af engelskmændene, og begge disse nationer var henvist til Norges og Sveriges skoge for at skaffe materialer til sine mægtige handels— og krigsflaader. Det var selvfølgelig de skoge, som laa nærmest sjøen, der først maatte levere virke; først senere i det 17de aarhundrede strakte hugsten til eksport sig opigjennem til Odalen og Solør. Efter de napo- leonske krige, og efterat England lidt efter lidt var blevet verdens industrielle centrum, blev dog dets behov for trævarer, ikke alene til skibsbyggeri, men ogsaa til mangfoldige andre industri- elle foretagender saa stort, at det kan siges at have fremkaldt en egentlig trævareindustri i Norge og i Sverige. De trævarer, som tidligere udskibedes, var hovedsagelig maste- tømmer, spirer og bjælker, tildannede for haand, samt furuplan- ker, tildels haandsagede, tildels sagede paa vandsage. Naar vandsage kom i brug her i landet, vides ikke med fuld sikkerhed. Øks, hugjern, kniv og tildels haandsag var de ældste redskaber, som brugtes. Sage drevne med vand angives fra aaret 1322 fra Angs- burg, 1427 fra Breslau og 1491 fra Erfurt. Dernæst angives sage drevne med vand fra Norge 1530, Holsten 1545, fra Lyon 1555 samt Regensburg ved Donau 1575. Disse angive1ser er imidlertid neppe alle fuldt paalidelige Hos Huitfeldt heder det, at i 153O fik kong Fredrik kundskab om en konstelig tømmermand, som var kommen til Norge og der først byggede sage, som blev drevet med vand, medens de før skar med flomsage og med haanden. Vandkraftens anvendelse til sage begyndte efter toldinspek- tør L. .]. Vogt i ethvert tilfælde før 1530 og sandsynligvis sidst i det 15de aarhundrede eller først i det 16de. Det er efter Vogt bevisligt, at man havde vandsage i Sverige i 1466. Disse ældste sage var svære og grove, og endnu i begyndel- sen af det 19de aarhundrede var sagene af hamret jern, i mod- sætning til de nyere sage, som er af valset staal. Anvendelsen af langsagen, som haandteres af to mand, hvoraf den ene staar paa et stillads og fører redskabet ovenfra, medens den anden trækker nedfra,— synes at være yngre end vandsagen. Allerede i 1545 bestemtes det, at indbyggerne i Oslo stift, naar de drev sagmøller, skulde komme kongen tilhjælp med hvert tiende bord af hver sagmølle, det vil sige, sagbrugsbedriften blev skatlagt. Imidlertid har der i det 16de aarhundrede kun været flødet høist ubetyde1igt i Glommen. Sarpsborgs hele trælasttold be1øb sig i 1557—1558 til 97 skilling. Sarpsborg blev brændt i Syv- aarskrigen og Fredrikstad anlagt i stedet. Fra denne tid efter
