Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/572

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

De industrielle anlæg er meget uregelmæssig fordelt paa fogderierne, idet de øverste herreder i amtet kun har faa deslige anlæg.

I Nordre Østerdalen er de industrielle anlæg især forskjellige sage, drevet mest med vand, men ogsaa med damp; saa er der nogle meierier og en trævarefabrik i Tønset.

I Søndre Østerdalen er de fleste industrielle anlæg ogsaa dampsage og møllebrug; i Elverum er der ogsaa et brug med mekanisk værksted.

I Solør og Odalen er der foruden de i herredsbeskrivelsen nævnte dampsage og vandsage og nogle meierier et par teglværker; det største industrielle anlæg er Odalens værk i Søndre Odalen (det omfatter møllebrug, sagbrug, ølbryggeri og teglværk). I Eidskogen er et glasværk og et uldspinderi.

Den vigtigste industrigren i Hedemarkens amt er brændevinsbrændingen. I Ringsaker herred er 2 brænderier, i Furnes 2, i Vang 2, i Løiten 1, i Stange 1 og 1 i Romedal (under anlæg). Desuden er der paa Hedemarken, saaledes som nærmere omtalt under herredsbeskrivelserne, forskjellige sagbrug og træforædlingsfabriker, 1 jernstøberi er der ved Moelven, et temmelig betydeligt mekanisk værksted og jernstøberi er Aadals brug i Løiten; her er ogsaa ved Klevfos en fabrik for natron-cellulose og papir.

Frørenserierne, farverierne, teglværkerne, kalkbrænderierne o. s. v. er nævnt under herredsbeskrivelserne, og de industrielle anlæg i Hamar by er omtalt under denne.

I Hedemarken fogderi var der i 1819 en del teglværker i Stange, Vang og Ringsaker; saaledes et ubetydeligt teg1værk ved Kaaterud i Stange, og ved Dyri og Tofsrud i Løiten. I Vang var et teglværk paa Storhamar og et anlagt af provsten Pihl ved Anderkvern. Paa Ringsaker var der to teg1værker, et ved Fangberget. Desuden var der to smaa, af provsten Pihl anlagte pottemagerier.

I 1820 var fabrikerne i Solør og Odalen kun tre teglværker, et ved Odals jernværk med 6 arbeidere, et andet ved Skandsgaarden, anlagt 1818, i Vinger og et tredje ved gaarden Nes i Grue.

I Østerdalen var der dengang ingen fabriker. I Stor- Elvedalen forsøgte provst Wulfsberg og lensmand Ole Evenstad at anlægge et uld— og bomuldsspinderi, «Enigheds-Fabriken» kaldet, men den svarede ikke regning, og et paa Aamot præstegaard af sognepræsten, provst Wulfsberg, anlagt teglbrænderi gik heller ikke længe.

Den vigtigste industri i amtet er den, som knytter sig til trælasten. Det sees, at af de 2 533 arbeidere, der er beskjæftigede ved industrielle an1æg, er de 991 sysselsatte ved sagbrug,