BERGV‘ZERKSDRIFT OG STENBRYDNING. 549 man i gamle tider har blæst myrmalm der, og blæsningen af myrmalm foregik endnu i slutten af det 18de aarhundrede. Blandt saadanne steder kan mærkes: Røs nr. 122 iTryssil kaldes Blæsterrøs; Blæsterdalen heder en gaard i Lille-Elvedalen, som har navn efter den gamle jerntilvirkning. Blæsterhaugen kaldes en gaard, hvis navn i matrikulen er Lerjordet i Tønset. I nærheden af Hove (Kubæksæter) i Tryssil er der en myr, Blæstermyren, som er benævnt efter dette arbeide, og et nærliggende krat kaldes BlæS“terrise. Ved en sæter ved den gamle Foldalsvei er en li, som heder Blæsterlia. Det udvundne jern blev her fra Lille-Elvedalen lagt paa kløv og ført til Ringebu, hvor det byttedes mod korn. Blaaster, oldnorsk blástr, betyder blæsen, tilvirkning ved blæsen, og det udvundne jern kaldes blaasterjarn eller blæsterjern. Hio-rthøy beretter i sin beskrivelse over Gudbrandsdalen (Kjøbenhavn 1785—l786) fra Sollien om myrmalmtilvirkning: «Disse Bønder ernære sig fornemmelig af Fæavl, saa og ved at virke Myrjern, hvoraf de smedde Hestesko, Hakker, Spader og Plovjern, som de sælger til andre Steder.» Fra Solør omtaler Eilert S:mdt, at man hist og her i skogene ved siden af en myr finder hobe af aske og slag, levninger efter nordmændenes arbeide i ældre tider med at brænde myrmalm; det var nok de eneste tegn paa, at de norske dalboere i de tider, da tømmerhandelen ikke endnu dreves i det store, havde tænkt paa at gjøre sig disse urskoge til nytte. Myrmalm findes paa Sandnesmoen i Strøm sogn og paa gaarden Liers grund i Vinger sogn. A. C. Smith siger i Sin beskrivelse af Tryssil i 1784, «at paa Jern-Malm skal fast alle Myre i Sognet være temmelig rige. I de ældre Tider var Jerns Tilvirkning af denne Myr-Malm Sog- nets fornemste Næring. Derom vidne de mange Kul-Grave, de store I)ynger Jern-Slagge o. m., som overalt findes i vore Skov- Marke. Ja, ikke længere, end for et Par Snese Aa1;siden, havde vore flittige Naboer, Lime Pastorats Indbyggere fra Sverrige, ad- skillige saa ka1dede Blæster-0vne, i den Trysild Præstegaard til- liggende Skov nær Grændsen, GrønnæSset kaldet. De Svenske fik Tilladelse til dette Jern-Brug af Præstegaardens da værende Opsiddere, maaskee for en ubetydelig Afgift. Endnu findes nogle faa Bønder iblandt os, som lidet og meest til egen Fornødenhed omgaaes med denne Syssel. Staalet, som disse Mænd bevirke af dette Myr-Jern, holder man for at være meget bedre, end de Svenskes.» I Sverige ved rigsgrændsen, særlig i de gamle norske land- skaber Særna og Lima sogne, var tilvirkningen af jern af myr- malm en forholdsvis vigtig næringsvei.
