548 HEI)EMARKENS AMT. rundingen udvidede sig opad, som berørt. Piben opmuredes paa en vandret bundhelle og paa den ene side af stellet var der aab- ning, saa at slaggen kunde rende ud og jernet drages frem. Udenom denne pibe tømredes da i en alens afstand fra muren fire vægge af stokke, der ludede udad, rummet mellem disse vægge og muren fyldtes med godt sammenpakket sand helt op til krandsen. . — En saadan Ovn kaldte svenskerne en «kjælling», ved nogle brugtes blot et par læderbælge, de kaldtes da «enkjællinger», men i de noget større ovne, der kaldtes «tvekjællinger», var der dobbelt blæsebælg eller to par blæsebælge, nemlig en paa hver langside. Bælgene dreves i almindelighed ved at trædes, sjeld- nere ved vandhjul fra en nærliggende bæk. Naar blæsningen skulde begynde, fyldtes ovnen ganske med tør, kløvet, opretstaaende ved, som antændtes ovenfra, og naar flammen for størstedelen var ophørt, begyndte man at sætte det røstede yrke paa i lïZs à 2 spader, og bælgene sattes igang, hvor- efter man fortsatte med paasætningen, naar det, som først var sat paa, havde faaet tid til at synke ne(l, hvilket passedes af en erfaren smelter. Naar slaggen var steget op mod formen, blev den sluppet ud gjennem slaghullet. Efter 3 a 4 timers blæsning laa jei-net reduceret i stellet og var sammensintret til en klump, som kaldtes blæster, af omtrent 12 til 16 kg.s vægt. Denne k1ump droges ud med en krog og kastedes med en tang paa en flad sten, sloges lidt sammen og rensedes fra slaggen med en haandslægge. Ovnen fyldtes igjen med ved, og en ny blæsning’begyndte. To bønder kunde paa denne maade i en enkelt kjælling til- virke 6, 7, høist 8 saadanne blæsterklumper“i døgnet; men i en dobbelt “kjælling fik man mere ved hver blæsning. Myrjernet var tjenligt til jordhakker og simple sager, i re- gelen ogsaa til økseblade, knive, sigder, uldsakse og andre til hverdagslivet nødvendige gjenstande. I Østerdalen anvendtes jernet især til hestesko, hakker, spa- der og p1ogbeslag. Af et læs røstet ma1m fik man i Sollien 54 kg. rent og godt jern, naar malmen var rig og god. Af 15 potter malm kunde man faa 18 pund godt, stærkt staal, mest tjenligt til økser og a-ndre saadanne grove red- skaber. Det jern, som fremstilledes af myrmalmen, var ofte fosfor- syreholdigt. Paa Gokstadskibet saaes saaledes paa jernspigerne udblomstret en blaa okker, nærmest vivianit eller et vandholdigt jernfosfat. Der er endnu en hel del steder, hvis navne minder om, at
