BERGV2ERKSDRIFT OG STENBRYDNING. 547 De gamle skrifter indeholder lidet om myrjerntilvirkningen, der dog har været af betydning og meget udbredt; men denne industri foregik mest i ødemarker og skoge som erhverv for folk i afsides bygder. Smeltningen med ved, trækul og haandbælge er sikkerlig en direkte overlevering fra oldtiden; levninger af deslige primitive anlæg findes rundt om i landet Fremgangsmaaden har holdt sig gjennem middelalderen, og der er al grund til at antage, at den er en arv fra jernalderens begyndelse. Den er saaledes en ret mærkelig industri. Nutidens jern fremstilles, som berørt, ved smeltning i mas- ovne, hvorved fremkommer et smeltet jern, rujem, der kan bruges til støbning, men som ikke kan hamres, og som omdannes til smedejern eller staal paa forskjellig vis. — De gamle brugte smaa ovne, hvor myrmalmen efter at være røstet og knust, reducertes ved tør ved eller gode trækul, men naaede ikke den høie varmegrad, som er nødvendig for at smelte jernet; dette blev liggende i deiglignende tilstand i en klump, som gjerne bestod af urent med slag og ku1 blandet smedejern med staal- agtige dele, der bearbeidedes og udhamredes for at blive godt jern. Myrmalmen, som benyttedes til fremstilling af jern, kaldtes yrke eller ørkje. Dette yrke havde efter sin forskjellige beskaffenhed for- skjellige benævnelser. Brandyrke, sort, løs og jordblandot myrmalm, ansaaes for den daarligste eller for ubrugelig og bortkastedes. Grønyrke er brun og noget grønagtig af farve. Rødyrke er mørkerød, rustfarvet; det kjendes noget seigt mellem tænderne, næsten som kvae; det er saaledes en ren sam- mensintret jernokker; det er den bedste og rigeste, der helst op- søges og udnyttes; den indeholder op til 49 pct. jern. Myrma1men, yrket, maatte først gjøres skikket til smeltning ved røstning. Dette foregik paa flad mark enten nær det sted, hvor malmen toges, eller ved blæsterovnen; der byggedes op et baal omtrent 4 m. i firkant af kløvet, tør furuved, lagt nogen- lunde tæt korsvis i 2 a 3 lag. Efter at denne vedhaug var an- tændt, kastedes myrmalmen oppaa indtil nogle decimeters tyk- kelse, saa den blev godt gjennemglødet. Myrmalmovnen eller selve blæsterovnen, hvori smeltningen fandt sted, var en omvendt kegle ca. 2 m. høi og høist 1.5 m. i diameter i den øverste del af piben. Selve stellet, hvor jernet skulde samles, var en aflang firkant, 0.6 m. lang og O.3 til 0.4 m. bred samt 0.6 m. høi op til det sted, hvor rundingen begyndte;
