Hopp til innhold

Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/557

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

546 HEnm1ABkENS AMT. Om Grim .Z1Ïv(’Zdul-f9O’]l (Skallagrimj heder det: Skallagrim var en dygtig jernsmed og smeltede megen myrmalm om vinteren. (Egils saga.) Kongespeilet nævner myrmalm som forekommende paa Island og i Norge. Blastr-járn nævnes i Graagaasen ca. ll9O, ligesom blast-jarn i Jonsbogen stilles imodsætning til fellu- járn, det er det ved hamring yderligere bearbeidede blástr-jarn. Af en retterbod for Østerdalen af Haakon VI Magnussen (af 22de februar 1358) sees, at udvinding af myrmalm fandt sted i almenninger; thi det heder: Skulle ogsaa herefter I og alle andre, de, som vil drive paa udvinding af jern i vore almen- ninger, frit have ret til sit arbeide og sin malm efter den skik, som før har været her i dalene. Fra jernalder-en og til Kristian den tredjes tid i det 16de aarhundrede var myrmalmen den eneste erts, som anvendtes i Norge til fremstilling af jern. Dette jern blev ikke, som jerneti de nuværende masovne, smeltet; den røstede jernmalm blev blan- det med gode trækul og behandledes i smaa ovne, hvor myr- malmen reducertes uden at smelte; blæsebælgene dreves for ha-and; den klum-p eller luppe, som man fik, bestod af smedejern med slagger og kul, og den maatte yderligere bearbeides og l1amres, før man fik et brugbart smedejern. De vikingesværd, som findes i gravhaugene, synes imidlertid efter smedenes eller firmaernes mærker ikke at være forarbeidet af norsk jern, men at være indførte, som af A. L. Lov-ange paa- vist; at fremstille jern til de udmærkede sværd, som rosesi sagaerne, synes de hjemlige jernblæsere og smede ikke at have formaaet. Af myr-malmen har man derimod i gammel tid visselig frem- stillet andre-gjenstande, som hestesko, spader, plogjern, saa- ledes som tilfældet endnu var paa sine steder i vort land i det 18de aarhundrede. Saadan tilvirkning af jern foregik ofte i ødemarker og skoge, eftersom myrmalmen ofte fandtes der. Til økser har det norske myrmalmjern været tjenligt, og efter Olav den helliges saga skrev Knut den mægtige til Kalv Arneson med a11modning om at sende ham tre tylvter norske økser, som maatte være udvalgte og gode. Myrmalmen og sjømalmen forekommer —i forskjellige former, drueformet, nyreformet, drypstenlignende, slagagtig, i smaa runde k11gler, i flade korn eller kager, ogsaa porøs eller let. Efter sjø- n1almens forskjellige udseende og størrelse kalder man den krudtmalm, ertemalm, haggelmalm, per1emalm eller pengemalm. Myrmalmen ligger undertiden lige under jordsmonnet, paa andre steder i l til 2 meters dybde. Den giver i almindelighed ikke over 3O pct. jern.