FISK o(; l‘’lSKERlI—2R. 543 I Tøraastjernet, Aamot, røyr. I Glommen paa strækningen Elverum-—Stai blev sluppet ørret, har-r og sik. “ Der foreligger beretninger om enkelte tidligere stedfundne besættelser af iisketomme vande eller indførelse i vande af fiske- sorter, som tidligere manglede i samme. “ I det lille Mo(wstjern i Aamot, hvor der dog før var ørkjyte eller gorkim, udsattes i l89O ca. 2000 stykker røyryngel. I l896 fangedes paa garn 17 fiske af størrelse indtil lidt over Vi kg. I Stor-Uernet i Stor-Elvedalen blev deri aarene 189O og 1892 udsluppet 2 a 3000 røyryngel. Her er senere fanget ikke saa lidet røyr af vægt indtil l kg. Faa“f(e)2g(jern, et større tjern i Stor-Elvedalen, blev i aarene l892, 1894 og l895 besat med røyr og ørret. Endel røyr gjen- fangedes allerede i 1894. I det ikke synderlig store .;V(’—9O(?“Y’)2 i Stor-Elvedalen udsattes i juni l892 ca. 1000 stykker røyr. Høsten 1896 fangedes 8 fiske paa omkring Vi kg.s vægt; fisken var fuld af rogn. I Skar.s:jøm i Rendalen blev der omkring 1887 udsat røyr. Allerede i 1889 blev endel gjenfange(le, og senere er fangsten tiltaget saaledes, at vandet nu er bekjendt som et udmærket fiskevand. — Z’I(ll(tff6)’7l(’[ i Ringsaker blev i 1891 besat med ca. 2000 stykker røyr. Senere er dersteds fanget røyr af vægt indtil ca. l kg. I G(Zmmels(et(1rsy“øen i Stor-Elvedalen, hvori tidligere fandtes endel ørret, blev der i aarene 1891, 1893 og l894 udsat røyr. Sommeren l893 blev der paa en gang fange-t 39 fiske af vægt indtil 8l5 gram. Ved en anden leilighed fangedes samme aar en røyr paa l.5 kg. Sommeren l895 var fisken yderligere vokset til l3Z—i kg. I ðË:1bu.s:jø i Vangsalmenningen, hvor der var ørret og gorkim, blev i 1892, 1893 og1894 udsat ö 50O røyryngel; i 1894 fiskedes røyr af Vi kg.s vægt. Ogsaa fra mange vande og elve, hvori er udsat fisk af samme slags, som allerede før fandtes sammesteds, foreligger meddelelser om forøgelse af fiskemængden, saaledes fra Aasta, bielv til Glommen; men det er under saadanne forhold umuligt at føre direkte bevis for aarsagsforbindelsen mellem ynge1ens ud- slipning og den paafølgende forøgelse af fiskemængden, om end en saadan i regelen kan antages virkelig at finde sted. I OsPn, der har en længde af ca. 3O km., og hvori der før fandtes ørret, harr, røyr, gjedde, abbor, murt og ørkjyte (gorkim), er der siden 1889 i regelen hvert aar udsat sikyngel, tildels i
