Hopp til innhold

Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/543

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

532 HEDEMARKENS an-r. er den som laksen sølvblank, medens den almindelige ørret har en anden farve, der varierer efter den bund, hvor den opholder sig. Denne farveforandring kan ofte foregaa i nogle faa dage Laagen er den vigtigste elv, hvor hunnerørreten avles og fanges, og den har maaske ligesom laksen det instinkt at søge tilbage til moderelven. Stor ørret gyder imidlertid ogsaa i Flakstad- elven og Svart-elven. Hunnerørreten gaar op til Hunnerfos allerede om forsommeren og bliver staaende der til dens gydetid om høsten. Den maa saaledes ligesom laksen opholde sig i elven i længere tid, inden dens kjønsstoffe bliver modne. Efter gydningen gaar den straks ned til Mjøsen. Hunnerørreten har kun en liden Strækning at gyde paa Den vilde faa en længere Strækning med gode gydepladse, hvis der byggedes trapper ved Hunnerfos. Ovenfor vilde den have en Strækning af 6 mil med udmærkede gydesteder. Særlig ørreten i Mjøsens nordlige del fra Nes og nordover er det, som benævnes hunnerørret. Det ser ud, som om den i Laagen har gydt fra sig i september, medens den i Flakstad- elven og Svartelven først gyder Senere i oktober. Den fiskes paa slug (drægl hele sommeren, særlig i Bunde- fjorden, og den kan fiskes, saalænge Mjøsen er oppe. Ligesaa fiskes den paa rev, særlig i Bundefjorden, med levende agn af krøkle, murt eller laue. Mest hunnerørret fanges i Laagen i ruselignende indret- ninger og med drivgarn paa rolige steder i elven; dette fiske foregaar op til Hunnerfossen. Enkelte fiske siges at naa opover fossen, men det er tvilsomt, om det er rigtigt. Fangstmængden i Laagen kan anslaaes til 3000—6000 kg. aarlig. Hunnerørreten benyttes som laksen, dog er det sjelden, at den bruges uspeget som røgelaks. At lakseyngel og yngel af venernørret er sluppet i Mjøsen. er før omtalt (pa-g. 507); det er endnu ikke sikkert konstateret. om denne yngel er akklimatiseret. G.j(?(l(lCIl leger i Mjøsen i slutningen af april; den fiskes hele aaret rundt; om sommeren, naar den gaar op i Aakersviken og andre grunde steder, i ruser, til andre tider tages den paa rev. eller om vinteren paa støkrog. Ha-i-r forekommer i Mjøsen langs bredderne; men den træffes ikke langt fra land. Den fiskes mest paa oter. Han-en gyder i Mjøsen i midten af april og kaldes da isharr; den gaar op i smaabække og elve. Sikens legetid er i Mjøsen forskjellig, afhængig af de ydre Omstændigheder ligesom fiskens udseende. I)en store stamme