Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/54

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

NATURI.1G BESKAFFENHED.“ 43 Fra Høgrond maalte han vertikal-vinkelen til den nærmeste top paa Rondvashøgda (eller Rondeslottet) og fandt, at denne top er 53 meter høiere end Høgrond. Denne sidstes høide angiver amts- kartet til 2l12 m., og Rondeslottet bliver altsaa efter dette 2165 m., den høieste af Rondane. Rondane viser sig fra syd fra Gudbrandsdalen eller Øster- dalen runde som kupler med milde, bøiede former og graa farve, næsten uden sne. Nord fra Foldalen eller fra Høggija har de takkede former med dybe stup og hængende snefonner i de sorte vægge Fra Høgronden eller fra Rondeslottet er et rundskue over de snedækkede tinder paa Dovreryggen, over det bølgende hoifjeld østover mod Rensjøen og den svenske grændse, videre over flyerue mellem Østerdalen og Gudbrandsdalen med MZce)a i midten; mod vest sees Lomsfjeldenes snemasser og Jotunheimens høieste tinder. I Høgrondens nærmere omgivelser sees nedem1nder Stygfjeldet to tre sætre, som tilhører Dovrebygden, og nedenfor disse snor Atna sig nordefter dalbunden. Den kommer fra Døraatjernet og Langglupen og følger dalen mellem Stygfjeldet og Digerronden, indtil den svinger mod syd under Store-Kringla og gaar forbi Elgvasbøerne og Sulten ned i Atnsjøen. Atna sees i vest, i nord og i øst og omringer Rondanes nordlige halvdel og optager meget af nedbøren i den fjeldgruppe mellem Myllinga og Lang- iglupaaen; men den sydlige del af Rondane har afløb gjennem (’lua ned til Laugen i Gudbrandsdalen østlig for Rondane er der andre lagdelte fjelde, som naar betydelig høide: som Sforsølen i Lille-Elvedalen, 1825 m., Stor- høgda l5l2 m., Grøtiingbratten i sydøst ved Glommen, l19O 1n..

lfuglopen nord for Atnas udløb i Glommen. Høiere fjelde gi

Sollien eller Atndalen er paa nordsiden af Atna I‘’in.s:jøvola, l2l2 m., og paa sydsiden Ram“shøgda, 1508 m., og Maren 145O m., paa gi-ændsen mod Ringebu. Rogm-Ola i Stor-Elvedalen paa Glom- mens vestside naar 947 m. og Engul.s;f)eld i Aamot 862 m. Fjeldmarkerne i Østerdalen og den nordlige del af Hede- marken er betegnet som en del af 0plandenes høislette, der ogsaa skulde omfatte store fjeldstrækninger i Kristians amt. Fjeldet er vistnok i høiderne forholdsvis fladt, men paa høifjeldet hæver sig, som nævnt, en hel del toppe, saa det vel heller kunde kaldes 0plandenes høifjeld og fjeldmarke1—, der mod syd a-fløses af skog- marker. Længer syd i Elverum og i den sydlige del af Tryssil ligesom i’Hedemarkens skogbygder er det kun faa fjelde, som naar op over skoggrændsen, saa at høifjeldet afløses af skog- dækkede aaser og fjeldmarker. Vistnok er der fjelde, som nord- ligst i Ringsaker skogbygd naar op til 1000 m., som Tll8)), lO94 m., og i Vang skogbygd opimod 1000 m., som Rauj)“el(],